Aabenbaringen 12
1 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit Hoved.
Titia ekta dangor chihna sorgote ulaise: ekjon mahila suryo pora kapra lagai kene, aru chand tai laga theng nichete, aru baroh ta tara laga mukut tai laga matha te pindhise.
2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
Tai bacha bhuki thakise, aru bacha jonom hobole laga bikha pora kandi thakise, aru bacha ulabole nimite dukh pai thakise.
3 Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine Hoveder syv Kroner.
Titia aru dusra ekta chihna sorgote ulaise: Sabi, ekta dangor ajgar janwar tai laga dosta matha aru dosta seing, aru sat-ta mukut tai laga matha te ase.
4 Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det.
Aru tai laga puchur pora tin bhag tara sorgote jhari kene hatai dise aru prithibi phale phelai dise. Aru etu ajgar janwar bacha pabole thaka mahila usorte khara korise, jitia tai bacha pabo, etu ajgar janwar pora bacha ke khai dibole.
5 Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.
Titia utu mahila pora ekta mota bacha jonom dise, aru tai etu desh ke loha laga lathi pora raj chola bole thakise. Tai laga bacha ke Isor aru singhason usorte chingi kene loi jaise,
6 Og Kvinden flyede ud i Ørkenen, hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage.
aru etu mahila jongol te polai jaise, tai nimite Isor pora ekta jaga taiyar kori kene rakhidise, taike 1,260 din tak bhal kori kene sai dibole.
7 Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.
Etiya sorgote dangor lorai hoise. Michael aru tai laga sorgodoth khan etu ajgar janwar logote lorai korise; aru etu ajgar janwar bhi tai laga duth khan ke loi kene lorai korise.
8 Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen.
Kintu etu ajgar janwar aru tai laga duth khan takot thaka nathaka hoi jaise aru taikhan nimite akash te thaki bole jaga bhi nathaka hoise.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet på Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
Etu karone dangor ajgar janwar ke nichete phelai dise- purana ekta saph, taike bhoot atma aru Saitan koi, tai pura duniya ke thogai diye- taike prithibi te phelai dise, aru tai laga duth khan bhi tai logote phelai dise.
10 Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
Titia moi sorgo pora dangor awaj te koi thaka hunise, “Etiya amikhan laga poritran aru takot Aru Isor laga rajyo to ahise, Aru Tai laga Khrista laga adhikar ase. Moi laga bhai khan ke dukh diya ekjon ke nichete phelai dise, Kun pora Isor usorte din aru rati taikhan ke dukh dise.
11 Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden.
Taikhan Mer bacha laga khun aru gawahi pora sob to jiti loise, Kelemane mori bole thaka homoi te bhi taikhan nijor laga jibon to morom kora nai.
12 Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid.
Etu nimite sorgo khan khushi koribi, aru Kiman manu ta te thaki ase! Kintu prithibi aru samundar khan dukh hobo, Kelemane saitan to tumikhan majote ase! Tai bisi khong pora bhorta hoi ase, Tai jani ase tai logote olop homoi he bachi kene ase!
13 Og da Dragen så, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.
Aru jitia taike prithibi nichete phelai dise koi kene ajgar janwar to janise, tai jai kene etu mota bacha jonom diya mahila ke digdar dise.
14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
Kintu etu mahila ke chil chiriya laga pankha nisena duita dise, tai etu loi kene jongol phale tai laga jagate polai jabo nimite, etu jagate taike tin saal aru adha tak nimite bhal kori kene sai dibo, homoi, aru olop homoi nimite- etu saph laga chehera age pora dur te thaki bole.
15 Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden.
Etu nimite saph pora tai laga mukh pora nodi nisena pani etu mahila laga pichete jabo dise, etu pora ban-pani aha nisena mahila ke loi jabole nimite.
16 Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden åbnede sin Mund og opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
Kintu prithibi pora mahila ke modot korise aru prithibi pora mukh khuli kene sob pani to khai loise.
17 Og Dragen vrededes på Kvinden og gik bort for at føre Krig imod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd.
Titia ajgar pora mahila uporte bisi khong uthise aru tai laga khandan khan uporte lorai kori bole nimite jaise, kun manu Isor laga kotha mani thakise aru Jisu laga gawahi dhori kene thakise, taikhan ke khotom kori bole nimite lorai korise.
