< Aabenbaringen 12 >

1 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit Hoved.
A great sign was seen in heaven: a woman clothed with the sun, and with the moon under her feet, and a crown of twelve stars was on her head.
2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
She was pregnant, and she was crying out in birth pains, in the anguish of childbirth.
3 Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine Hoveder syv Kroner.
Then another sign was seen in heaven: Look! There was a huge red dragon that had seven heads and ten horns, and there were seven crowns on his heads.
4 Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det.
His tail swept away a third of the stars in heaven and hurled them down to the earth. The dragon stood before the woman who was about to give birth, so that when she gave birth, he would devour her child.
5 Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.
She gave birth to a son, a male child, who would rule all the nations with an iron rod. Her child was snatched away to God and to his throne,
6 Og Kvinden flyede ud i Ørkenen, hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage.
and the woman fled into the wilderness, where God had prepared a place for her, so she could be taken care of for 1,260 days.
7 Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.
Now there was war in heaven. Michael and his angels fought against the dragon; and the dragon and his angels fought back.
8 Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen.
But the dragon was not strong enough to win. So there was no longer any place in heaven for him and his angels.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet på Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
The great dragon—that old serpent called the devil or Satan, who deceives the whole world—was thrown down to the earth, and his angels were thrown down with him.
10 Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
Then I heard a loud voice in heaven: “Now have come the salvation and the power and the kingdom of our God, and the authority of his Christ. For the accuser of our brothers has been thrown down, the one who accused them before our God day and night.
11 Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden.
They conquered him by the blood of the Lamb and by the word of their testimony, for they did not love their lives even to death.
12 Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid.
Therefore rejoice you heavens, and all who reside in them! But woe to the earth and to the sea, because the devil has gone down to you! He is filled with terrible anger because he has only a little time!
13 Og da Dragen så, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.
When the dragon realized he had been thrown down to the earth, he pursued the woman who had given birth to the male child.
14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
But the woman was given the two wings of a great eagle, so that she would flee to the place prepared for her in the wilderness. This was the place where she would be taken care of, for a time, times, and half a time—out of the serpent's presence.
15 Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden.
The serpent poured water out of his mouth like a river, that he would make a flood to sweep her away.
16 Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden åbnede sin Mund og opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
But the earth helped the woman. The earth opened its mouth and swallowed the river that the dragon was pouring out of his mouth.
17 Og Dragen vrededes på Kvinden og gik bort for at føre Krig imod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd.
Then the dragon was enraged at the woman and went off to wage war with the rest of her descendants, those who obey God's commandments and hold to the testimony about Jesus.

< Aabenbaringen 12 >