Aabenbaringen 10

1 Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,

Ac nga liye sie pac lipufan na ku sikme inkusrao me. Nukumyukla el ke sie pukunyeng, ac lelakem oan fin sifal; mutal oana faht, ac nial oana sruen e.

2 og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.

Oasr sie book limlim srisrik ikakelik inpaol. El filiya lac ne layot lal fin meoa, ac lac ne lasa lal fin acn uh,

3 Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.

ac el wowoyak ke pusra lulap, oana pusren ngutngut lun lion uh. Tukun el wowoyak, na pulahl itkosr ngirla ke pusra na lulap in topkol.

4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

Ke pacl se na pulahl uh kasla, nga ako in sim. A nga lohng pusra se tuku inkusrao me ac fahk, “Nimet simis ma pulahl itkosr ah fahk. Liyaung in tia eteyuk!”

5 Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen

Na lipufan se ma nga liye tu fin meoa ac fin acn uh, el kolak lac paol layot nu inkusrao

6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)

ac el fulahk ke Inen God su moul ma pahtpat ac ma pahtpat, su orala kusrao, faclu, meoa, ac ma nukewa loac. Ac lipufan sac fahk, “Wanginla pacl in sifil tupan! (aiōn g165)

7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

Ke pacl se lipufan akitkosr el ukya mwe ukuk natul uh, God El ac fah akpwayeye pwapa lukma lal, oana ke El tuh fahkak nu sin mwet kulansap lal, su mwet palu.”

8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.

Na pusra se ma nga lohng kaskas inkusrao me sifilpa kaskas nu sik ac fahk, “Fahla ac eis book limlim sac su ikakla oan inpoun lipufan se ma tu fin meoa ac fin acn uh.”

9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

Na nga som nu yurin lipufan sac ac siyuk sel elan ase book limlim srisrik sac nu sik. El fahk nu sik, “Eis ac kangla; ac fah akmwenye insiom, a ke ac oan inwalum uh ac fah emwem oana honey.”

10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.

Nga eisla book limlim srisrik sac liki inpoun lipufan sac, ac kangla, ac emwem oana honey in oalik. Ac ke nga ukumya, mwenla insiuk kac.

11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.

Na pusra se sifilpa fahk nu sik, “Kom enenu in sifilpa sulkakinelik kas lun God nu sin mutanfahl puspis, oayapa sruf, ac kain in kas, ac tokosra puspis.”