Aabenbaringen 10

1 Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,

Hagi anante mago hanavenentake ankero kogeno, mona atreno eramigeno kukena hamponu hunteno, furegena'mo asenire megeno, avugosamo'a zagegna higeno, agimo'a no azeri hanaveti avempa zafagna huno teve anefa hu'ne.

2 og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.

Azampina osi avontafe vakarente'nea eri'ne. Ana ankeromo'a tamaga agia hagerimpi reno, hoga agia mopafi reno otineno,

3 Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.

ranke huno laionimo ageru neriankna huno agerura nerigeno, 7ni'a monage'mo'za zamagerura ru'naze

4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

Ana zmagerura nerazage'na, avompi krentenaku nehugeno'a, monafinti anage huno hu'ne, 7ni'a mona ageru'ma antahi'nana eriginka rekamrenentenka, avontafepina kreontenka atregeno frakino meno huno hu'ne.

5 Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen

Anantera kogeno hagerimpima tamaga agama nenteno, hoga agama mopare'ma ante'nea ankeromo'a tamaga azana monafinka rusute'nagamu atreno,

6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)

huvempa kea manivava nehimofonte huno, Monane maka'zama agu'afima me'neazama tro'ma nehuno, mopane maka'zama agu'afi me'neazama tro nehuno, hagerine maka'zama agu'afi me'nezama tro'ma hu'nemokino, mago'ane avega ontegahie. (Eks-Ati 20:11, Diu-Kas 32:40, Dan 12:7) (aiōn g165)

7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

Hianagi nampa 7ni ankeromoma ageruma runakuma nehigeno'a, Anumzamo'ma oku'a ante'nea kea, kasnampa eri'za vahetema asami'nea kemo'a efore hugahie.

8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.

Anante monafinti'ma ko'ma antahi'noa agerumo'a mago'ane kea hunamino anage hu'ne, Vunka hagerimpine mopafinema agamareno oti'nea ankeromofo azampima vakarente'nea avontafera omerio huno nasmi'ne.

9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

Hanki anage hige'na nagra vu'na, osi avontafe naminogu ana ankeromofo ome antahigogeno, agra anage huno nasami'ne, erinka nesankeno'a karimpafina aka hugahianagi, kagitera tumerimo'ma hiaza huno tusi haga kavesigahie.

10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.

Ana osi avontafera ankeromofo azampintira nagra omeri'na nogeno, nagipina tume rimo'ma hiaza huno haga hige'na netogeno, narimpafina tusi aka ahe'ne.

11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.

Anante zamagra nagrikura anage hu'naze, Kagra mago'ane rama'a vaheku'ene kumataminku'ene, zmagerukuma, kini vahekura kasnampa kea ome huo hu'za hu'naze.