Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

‌ʻE Sihova ko e ʻOtua, ʻoku ʻaʻau ʻae totongi; ʻE ʻOtua, ʻoku ʻaʻau ʻae totongi: ke ke ulo mai.

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Ke ke hiki hake koe, ʻa koe ko e fakamaau ʻo māmani; ʻange ʻae totongi ki he laukau.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

‌ʻE Sihova, ʻe fēfē hono fuoloa ʻoe fielahi ʻae angahala, ʻe fēfē hono fuoloa ʻoe polepole ʻae angahala?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

‌ʻE fēfē hono fuoloa ʻo ʻenau fakahā mo lea ʻaki ʻae ngaahi meʻa faingataʻa? Pea vikiviki ai ʻae kakai kotoa pē ʻoku fai kovi?

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

‌ʻE Sihova, ʻoku nau fesiʻi ʻo lailaiki ho kakai, mo fakamamahiʻi ho tofiʻa.

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

‌ʻOku nau tāmateʻi ʻae muli mo e fefine kuo mate hono husepāniti, pea fakapoongi ʻae tamai mate.

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

Ka ʻoku nau pehē, “ʻE ʻikai ʻafioʻi ʻe Sihova, ʻe ʻikai tokanga ki ai ʻe he ʻOtua ʻo Sēkope.”

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Mou ʻilo ʻekimoutolu ʻoku anga fakamanu ʻi he kakai: pea ko kimoutolu ʻae kau vale, te mou poto ʻafē?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Ko ia naʻa ne ngaohi ʻae telinga, ʻikai te ne fanongo? Ko ia naʻa ne ngaohi ʻae mata, ʻikai te ne ʻafioʻi?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Ko ia ʻoku ne tautea ʻae hiteni, ʻikai te ne tautea? Ko ia ʻoku ne akonakiʻi ʻae tangata ke poto, ʻikai te ne ʻiloʻi?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

‌ʻOku ʻiloʻi ʻe Sihova ʻae ngaahi mahalo ʻae tangata, ʻoku nau vaʻinga pē.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

‌ʻE Sihova, ʻoku monūʻia ʻae tangata ʻoku ke tautea, mo ke ako kiate ia ʻaki hoʻo fono;

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Koeʻuhi te ke foaki kiate ia ʻae mālōlō mei he ngaahi ʻaho ʻoe mamahi, kaeʻoua ke keli ʻae luo ki he kau angahala.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Koeʻuhi ʻe ʻikai liʻaki ʻe Sihova hono kakai, pea ʻe ʻikai te ne fakatukutukuʻi hono tofiʻa.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Ka ʻe foki ʻae fakamaau ki he māʻoniʻoni: pea ʻe angimui ki ai ʻakinautolu kotoa pē ʻoku angatonu ʻi loto.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Ko hai ʻe tuʻu hake maʻaku ʻo taʻofi ʻae kau fai kovi? Pe ko hai ʻe tuʻu hake maʻaku ʻo taʻofi ʻakinautolu ʻoku ngāue ʻi he angahala?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Ka ne ʻikai tokoni au ʻe Sihova, pehē, kuo vave ʻae nofo ʻa hoku laumālie ʻi he fakalongo pē.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

‌ʻI heʻeku pehē, “ʻOku hekea hoku vaʻe;” ko hoʻo ʻaloʻofa, ʻE Sihova, naʻe poupou hake au.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

‌ʻI hono lahi ʻo ʻeku ngaahi mahalo ʻiate au, ʻoku fakafiefiaʻi au ʻi hoʻo ngaahi meʻa fakafiemālie.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

‌ʻE feohi koā mo koe ʻae nofoʻa ʻoe angahala, ʻaia ʻoku fakatupu ʻae pauʻu ʻaki ʻae fono?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

‌ʻOku nau fakataha ʻo angatuʻu ki he laumālie ʻoe angatonu, mo fakahalaia ʻae toto tonuhia.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Ka ko hoku ungakiʻi ʻa Sihova pea ko hoku ʻOtua ko e maka ia ʻo hoku hūfanga.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Pea ʻe ʻomi ʻe ia kiate kinautolu ʻa ʻenau hia, pea te ne fakaʻauha ʻakinautolu ʻi heʻenau angahala; ʻio, ko Sihova ko hotau ʻOtua te ne fakaʻauha ʻakinautolu.