Salme 94
1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
Psalmus David, Quarta sabbati. Deus ultionum Dominus: Deus ultionum libere egit.
2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Exaltare qui iudicas terram: redde retributionem superbis.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Usquequo peccatores Domine: usquequo peccatores gloriabuntur:
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
Effabuntur, et loquentur iniquitatem: loquentur omnes, qui operantur iniustitiam?
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Populum tuum Domine humiliaverunt: et hereditatem tuam vexaverunt.
6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
Viduam, et advenam interfecerunt: et pupillos occiderunt.
7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"
Et dixerunt: Non videbit Dominus, nec intelliget Deus Iacob.
8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
Intelligite insipientes in populo: et stulti aliquando sapite.
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Qui plantavit aurem, non audiet? aut qui finxit oculum, non considerat?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Qui corripit gentes, non arguet: qui docet hominem scientiam?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
Dominus scit cogitationes hominum, quoniam vanae sunt.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Beatus homo, quem tu erudieris Domine: et de lege tua docueris eum.
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
Ut mitiges ei a diebus malis: donec fodiatur peccatori fovea.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
Quia non repellet Dominus plebem suam: et hereditatem suam non derelinquet.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Quoadusque iustitia convertatur in iudicium: et qui iuxta illam omnes qui recto sunt corde.
16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
Quis consurget mihi adversus malignantes? aut quis stabit mecum adversus operantes iniquitatem?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
Nisi quia Dominus adiuvit me: paulominus habitasset in inferno anima mea. (questioned)
18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
Si dicebam: Motus est pes meus: misericordia tua Domine adiuvabat me.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Secundum multitudinem dolorum meorum in corde meo: consolationes tuae laetificaverunt animam meam.
20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Numquid adhaeret tibi sedes iniquitatis: qui fingis laborem in praecepto?
21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Captabunt in animam iusti: et sanguinem innocentem condemnabunt.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Et factus est mihi Dominus in refugium: et Deus meus in adiutorium spei meae.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Et reddet illis iniquitatem ipsorum: et in malitia eorum disperdet eos: disperdet illos Dominus Deus noster.
