Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.