Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

O Pakai, phulaji Pathen, O phula ji Pathen nathutanna dihtah chu loupitah chu hung kilang doh hen.

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Hungthou doh in, vainoi thutan pa. Mi kiletsah hochu achanding dol u chansah in!

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Miphalou hohi itih chanpi kipah diuham, ichan gei in em Pakai?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Itih chan kiletsah tah a thu asei diu ham? Hiche migilou hohi itih chanpi kihatsah diu ham?

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Pakai amahon namite asuchip gamtauve. Nangma mite hohi amahon asugenthei’un ahi.

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

Amahon meithai hole gamdang mi chule chaga ho athat gam un ahi.

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

Amahon asei un, “Pakai in eive pouve chule, Israel Pathen in anasah poi”.

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Kigel pha kit un, mingol ho! Itihleh tahle nahin hethei diuvem?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Na nakol sempa chu a nangong ham? Namit sempau chu amitcho a ham?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Aman chitin namtinte ana engbol in ahi, nangjong na engbol louding ham? Aman imajouse ahesoh kei in ahi, nangin ipi naboljong ahetsohkei louding ham?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Pakai in mitin lunggel ahesoh kei e, imacha phatchomna neilou ahi ahesoh kei e.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Pakai, nadanthu a nahil hole nasuhdih ho chu iti kipah u hitam?

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Migilou te kimat nading leiko tong akilai kah sen nangman amaho chu boina akon in lung ol na nape e.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Pakai in amite nungsun ponte; Aman ami deitumte donlou in koi ponte.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Thutanna mun a thudih kimuding chuleh michonpha ho jousen apanhu diu ahi.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Gitlou na akon a koiham eidal ding? Miphalou ho masang a ei din peh ding koi ham?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Pakai in eina kithopi lou hile, keima thina lhankhuh mun a thipchet a ana kicholdo tading kahi.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

“Keima kalhutai” tin kakap jah in, O pakai nami ngailutna longlouchun eiphong dingin ahi.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Keima lungdon na a kadim teng, nami lungmon nachun kinep nale kipa na eipe ji e.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Dandih lou a natong lamkai ho chun Pakai kalang a pangding hi ati ngam nadiu vem?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Themmo nabei ho dou din amaho akipun khom un mona neilou chungah thina chan in athepmo sah uve.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Ahin pakai ka Pathen hi kakisel na songpi kakulpi chu ahi.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Pathen in migiloute achonset nau chu ale thuhding ahi. Achonset nau jeh a asuh gam ding ahi. Pakai I Pathen uvin asuh gam ding u ahi.