< Salme 92 >

1 (En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste, 2 ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed 3 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer! 4 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning. 5 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe! 6 Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt. 7 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse, 8 men du er ophøjet for evigt, HERRE. 9 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes! 10 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie; 11 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd. 12 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder; 13 plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde; 14 selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft 15 for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

< Salme 92 >