< Salme 91 >

1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Kas sēž tā Visuaugstākā patvērumā un mīt tā Visuvarenā ēnā,
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
Tas saka uz To Kungu: mana cerība un mana stipra pils, mans Dievs, uz ko es paļaujos.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Jo Viņš tevi glābj no mednieka valgiem, no kaitīgā mēra.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Viņš tevi sedz Saviem spārniem, un apakš Viņa spārniem tu esi glābts; Viņa patiesība ir par apsegu un par priekšturamām bruņām,
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
Ka tev nav ko bīties no nakts baidekļiem, no bultām, kas dienā skraida,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
No mēra, kas tumsā lien, no sērgas, kas dienas vidū samaitā.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
Jebšu tūkstoši krīt tev sānis, un desmit tūkstoši pie tavas labās rokas, taču tevi neaizņems.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Tiešām, ar savām acīm tu uzlūkosi un redzēsi, kā bezdievīgiem top atmaksāts.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Tu, Kungs, esi mans patvērums! To Visuaugstāko tu esi licis par savu stiprumu.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Ļaunums tev neuzies, un pie tava dzīvokļa mokas nepiestāsies.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
Jo Viņš Saviem eņģeļiem par tevi pavēlēs, tevi pasargāt uz visiem taviem ceļiem.
12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
Tie tevi uz rokām nesīs, ka tu savu kāju pie akmens nepiedauzīsi.
13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
Pār lauvām un odzēm tu kāpsi un samīsi jaunos lauvas un pūķus.
14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
„Viņš tveras pie Manis, un Es viņu izglābšu; Es viņu paaugstināšu, jo viņš pazīst Manu vārdu.
15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
Viņš Mani piesauc, un Es viņu paklausīšu. Es viņam klāt esmu bēdās, Es viņu gribu izraut un viņu pagodināt.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
Ar ilgu dzīvošanu Es viņu gribu paēdināt un viņam parādīt Savu pestīšanu“.

< Salme 91 >