Salme 90

1 (En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

Gospode! ti si nam utoèište od koljena do koljena.

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Prije nego se gore rodiše i sazda se zemlja i vasiljena, i od vijeka i do vijeka ti si Bog.

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

Ti povraæaš èovjeka u truhlež, i govoriš: vratite se sinovi ljudski!

4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

Jer je tisuæa godina pred oèima tvojima kao dan juèerašnji, kad mine, i kao straža noæna.

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Ti ih kao povodnjem odnosiš; oni su kao san, kao trava, koja rano vene,

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Ujutru cvjeta i uvene, uveèe se pokosi i sasuši.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Jer nas nestaje od gnjeva tvojega, i od jarosti tvoje u smetnji smo.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

Stavio si bezakonja naša preda se, i tajne naše na svjetlost lica svojega.

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

Svi se dani naši prekraæuju od srdnje tvoje, godine naše prolaze kao glas.

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

Dana godina naših svega ima do sedamdeset godina, a u jaèega do osamdeset godina: i sam je cvijet njihov muka i nevolja; jer teku brzo, i mi odlijeæemo.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

Ko zna silu gnjeva tvojega i tvoju jarost, da bi te se kao što treba bojao?

12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

Nauèi nas tako brojiti dane naše, da bismo stekli srce mudro.

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Povrati se, Gospode! Dokle æeš? Smiluj se na sluge svoje.

14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Ujutru nas nasiti dobrote svoje, i radovaæemo se i veseliti u sve dane svoje.

15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

Obraduj nas prema danima, u koje si nas muèio, i prema godinama, u koje smo gledali nevolju.

16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

Neka se pokaže na slugama tvojim djelo tvoje, i slava tvoja na sinovima njihovijem.

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

Neka bude dobra volja Gospoda Boga našega s nama, i djelo ruku naših dovrši nam, i djelo ruku naših dovrši.