Salme 90

1 (En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

Oratio Moysi hominis Dei. Domine, refugium factus es nobis: a generatione in generationem.

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Priusquam montes fierent, aut formaretur terra, et orbis: a saeculo et usque in saeculum tu es Deus.

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

Ne avertas hominem in humilitatem: et dixisti: Convertimini filii hominum.

4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

Quoniam mille anni ante oculos tuos, tamquam dies hesterna, quae praeteriit, Et custodia in nocte,

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

quae pro nihilo habentur, eorum anni erunt.

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Mane sicut herba transeat, mane floreat, et transeat: vespere decidat, induret, et arescat.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Quia defecimus in ira tua, et in furore tuo turbati sumus.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

Posuisti iniquitates nostras in conspectu tuo: saeculum nostrum in illuminatione vultus tui.

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

Quoniam omnes dies nostri defecerunt: et in ira tua defecimus. Anni nostri sicut aranea meditabuntur:

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

dies annorum nostrorum in ipsis, septuaginta anni. Si autem in potentatibus octoginta anni: et amplius eorum, labor et dolor. Quoniam supervenit mansuetudo: et corripiemur.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

Quis novit potestatem irae tuae: et prae timore tuo iram tuam

12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

dinumerare? Dexteram tuam sic notam fac: et eruditos corde in sapientia.

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Convertere Domine usquequo? et deprecabilis esto super servos tuos.

14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Repleti sumus mane misericordia tua: exultavimus, et delectati sumus omnibus diebus nostris.

15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

Laetati sumus pro diebus, quibus nos humiliasti: annis, quibus vidimus mala.

16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

Respice in servos tuos, et in opera tua: et dirige filios eorum.

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

Et sit splendor Domini Dei nostri super nos, et opera manuum nostrarum dirige super nos: et opus manuum nostrarum dirige.