< Salme 9 >

1 (Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Salmo de Davi, para o regente, em “Mute-Laben”: Louvarei a [ti], SENHOR com todo o meu coração; contarei todas as tuas maravilhas.
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Em ti eu ficarei contente e saltarei de alegria; cantarei a teu nome, ó Altíssimo.
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
Meus inimigos voltaram para trás; eles caem e perecem diante de ti.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
Porque tu fizeste conforme meu direito e minha causa; tu te sentaste no teu tribunal e julgaste com justiça.
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Severamente repreendeste às nações, destruíste ao perverso; tu tiraste o nome dele para sempre e eternamente.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
[Ao] inimigo, as destruições já se acabaram para sempre. E tu arrasaste as cidades, [e] já pereceu sua memória [com] elas.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Mas o SENHOR se sentará [para governar] eternamente; ele já preparou seu trono para julgar.
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
Ele mesmo julgará ao mundo com justiça; e corretamente fará justiça aos povos.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
O SENHOR será um refúgio para o aflito; um refúgio em tempos de angústia.
10 og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
E confiarão em ti os que conhecem o teu nome; porque tu, SENHOR, nunca desamparaste aos que te buscam.
11 Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Cantai ao SENHOR, que habita em Sião! Contai entre os povos as obras dele.
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
Porque ele investiga os derramamentos de sangue, [e] lembra-se deles; não se esquece do clamor dos que sofrem.
13 "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Tem misericórdia de mim, SENHOR; olha para o meu sofrimento, [causado] pelos que me odeiam; tu, que me levantas [para fora] das portas da morte.
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
Para que eu conte todos os teus louvores nas portas da filha de Sião, [e] me alegre em tua salvação.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
As nações se afundaram na cova que elas fizeram; o pé delas ficou preso na rede que esconderam.
16 HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon (Sela)
O SENHOR foi conhecido [pelo] juízo que fez; o perverso foi enlaçado pelas obras de suas [próprias] mãos. (Higaiom, (Selá)
17 Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol h7585)
Os perversos irão para o Xeol, e todas as nações que se esquecem de Deus. (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
Porque o necessitado não será esquecido para sempre; [nem a] esperança dos oprimidos perecerá eternamente.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
Levanta-te, SENHOR, não prevaleça o homem [contra ti]; sejam julgadas as nações diante de ti.
20 HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Põe medo neles, SENHOR; saibam as nações que eles são meros mortais. (Selá)

< Salme 9 >