Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Psalmus, Intellectus Ethan Israelitae. Misericordias Domini in aeternum cantabo. In generatione et generationem annunciabo veritatem tuam in ore meo.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Quoniam dixisti: In aeternum misericordia aedificabitur in caelis: praeparabitur veritas tua in eis.
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Disposui testamentum electis meis, iuravi David servo meo:
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
usque in aeternum praeparabo semen tuum. Et aedificabo in generatione, et generationem sedem tuam.
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Confitebuntur caeli mirabilia tua Domine: etenim veritatem tuam in ecclesia sanctorum.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Quoniam quis in nubibus aequabitur Domino: similis erit Deo in filiis Dei?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
Deus, qui glorificatur in concilio sanctorum: magnus et terribilis super omnes qui in circuitu eius sunt.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
Domine Deus virtutum quis similis tibi? potens es Domine, et veritas tua in circuitu tuo.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Tu dominaris potestati maris: motum autem fluctuum eius tu mitigas.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Tu humiliasti sicut vulneratum, superbum: in brachio virtutis tuae dispersisti inimicos tuos.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Tui sunt caeli, et tua est terra, orbem terrae et plenitudinem eius tu fundasti:
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
aquilonem, et mare tu creasti. Thabor et Hermon in nomine tuo exultabunt:
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
tuum brachium cum potentia. Firmetur manus tua, et exaltetur dextera tua:
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
iustitia et iudicium praeparatio sedis tuae. Misericordia et veritas praecedent faciem tuam:
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
beatus populus, qui scit iubilationem. Domine, in lumine vultus tui ambulabunt,
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
et in nomine tuo exultabunt tota die: et in iustitia tua exaltabuntur.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Quoniam gloria virtutis eorum tu es: et in beneplacito tuo exaltabitur cornu nostrum.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
Quia Domini est assumptio nostra: et sancti Israel regis nostri.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Tunc locutus es in visione sanctis tuis, et dixisti: Posui adiutorium in potente: et exaltavi electum de plebe mea.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Inveni David servum meum: oleo sancto meo unxi eum.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Manus enim mea auxiliabitur ei: et brachium meum confortabit eum.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Nihil proficiet inimicus in eo, et filius iniquitatis non apponet nocere ei.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Et concidam a facie ipsius inimicos eius: et odientes eum in fugam convertam.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Et veritas mea, et misericordia mea cum ipso: et in nomine meo exaltabitur cornu eius.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Et ponam in mari manum eius: et in fluminibus dexteram eius.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Ipse invocabit me: Pater meus es tu: Deus meus, et susceptor salutis meae:
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Et ego primogenitum ponam illum excelsum prae regibus terrae.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
In aeternum servabo illi misericordiam meam: et testamentum meum fidele ipsi.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Et ponam in saeculum saeculi semen eius: et thronum eius sicut dies caeli.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
Si autem dereliquerint filii eius legem meam: et in iudiciis meis non ambulaverint:
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
Si iustitias meas profanaverint: et mandata mea non custodierint:
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
Visitabo in virga iniquitates eorum: et in verberibus peccata eorum.
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Misericordiam autem meam non dispergam ab eo: neque nocebo in veritate mea:
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Neque prophanabo testamentum meum: et quae procedunt de labiis meis non faciam irrita.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Semel iuravi in sancto meo, si David mentiar:
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
semen eius in aeternum manebit. Et thronus eius sicut Sol in conspectu meo,
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
et sicut Luna perfecta in aeternum: et testis in caelo fidelis.
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Tu vero repulisti et despexisti: distulisti Christum tuum.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Evertisti testamentum servi tui: prophanasti in terra Sanctuarium eius.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Destruxisti omnes sepes eius: posuisti firmamentum eius formidinem.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Diripuerunt eum omnes transeuntes viam: factus est opprobrium vicinis suis.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Exaltasti dexteram deprimentium eum: laetificasti omnes inimicos eius.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Avertisti adiutorium gladii eius: et non es auxiliatus ei in bello.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Destruxisti eum ab emundatione: et sedem eius in terram collisisti.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Minorasti dies temporis eius: perfudisti eum confusione.
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Usquequo Domine avertis in finem: exardescet sicut ignis ira tua?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Memorare quae mea substantia: numquid enim vane constituisti omnes filios hominum?
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Quis est homo, qui vivet, et non videbit mortem: eruet animam suam de manu inferi? (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Ubi sunt misericordiae tuae antiquae Domine, sicut iurasti David in veritate tua?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Memor esto Domine opprobrii servorum tuorum (quod continui in sinu meo) multarum gentium.
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
Quod exprobraverunt inimici tui Domine, quod exprobraverunt commutationem Christi tui.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Benedictus Dominus in aeternum: fiat, fiat.
