Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Bawipa a lungnaak ak bau soeih ce kumqui dyna laa na sa kawng nyng; kam kha ingkaw cadil dyna nang a ypawmnaak ce sim sak kawng nyng.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Nang a lungnaak taw kumqui dyna cak hy tice kqawn nyng saw, namah a ypawmnaak ce khawk khan awh caksak hawh hyk ti tice kqawn kawng nyng.
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Nang ing Kak tyh thlang ing paipi aw nih nyng saw, ka tyihzawih a venawh awi kam hawh nyng.
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
Na cahlah qui ce kumqui dyna caksak kawng nyng saw cadil dyna na ngawihdoelh ce caksak kawng,” ti hyk ti.
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Aw Bawipa, kawpoek kyi ik-oeih na saikhqi ce khankhqi ing kyihcah unawh, thlakcimkhqing cunnaak awh, nang a ypawmnaak awm kyihcah uhy.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Khawnghik khan awh Bawipa ing nyhtah hly kawi u nu ak awm? Khan ik-oeih sai anglakawh Bawipamyihna u nu ak awm?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
Thlakcimkhqing cunnaak awh khawsa ve kqih soeih uhy; amah ak chungkhqi anglakawh amah ve kqih awm khqoet hy.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
Aw Bawipa Boeimang thak awm Khawsa, nang amih u nu ak awm bai? Aw Bawipa, nang taw bau nawh na ypawmnaak ing nik chung hy.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Nang ing tuicunlikhqi ce uk tiksaw, a hak tho ce dym sak hyk ti; na baan thak awm ing, na qaalkhqi ce hqe khqi hyk ti.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Nang ing him na ak awm amyihna Rahab ce neet hyk ti; na baan thak awm ing, na qaalkhqi ce hqe khqi hyk ti.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Khan ce nang a koena awm nawh, khawmdek awm nang a koena awm hy; khawmdek ingkaw ak khuiawh ak awm ik-oeihkhqi boeih ce nang ing syn hyk ti.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
A sip ingkaw a hawt ce nang ing sai tiksaw; Tabor ingkaw Hermon ing namah ang ming awh zeelnaak laa sa hy.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Na ban taw thaawmnaak ing be nawh; na kut ce ak tha awm hy, nak tang kut ben ce zoeksang na awm hy.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Dyngnaak ingkaw thymnaak ce na ngawihdoelh ang dyih hunna awm nawh; lungnaak ingkaw ypawmnaak ce na haiawh cet hy.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
Nang a venawh zeel awi kqawn aham ak cawngkhqi taw a zoseen hy, Aw Bawipa, na haiawh vangnaak ing ak cetkhqi taw a zoseen hy.
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Cekkhqi cetaw nang ming awh nynnoet pyt zeel uhy;
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Ikawtih, nang taw cekkhqi a thangleeknaak ingkaw thaawmnaak na awm nawh, nak kawzeelnaak ak caming kaimih ak ki ve zoeksang hyk ti.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
Kaimih a phuhqa taw Bawipa a koe tak tak ni; kaimih a sangpahrang awm Israelkhqi ak thlangcim soeih na awm hy.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Namah a ypawm thlangkhqi venawh huh saknaak ing hypboet kqawn hyk ti: “Qalkap ak tlung pynoet a venawh thaawmnaak pe nyng; thlangkhqi anglakawhkawng tawngplang pynoet ce zoeksang hawh nyng.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Ka tyihzawih David ce hu hawh nyng; ka situi caih ing anih ce syp hawh nyng.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Ka kut ing dawm kawng nyng saw; ka baan ing tha awm sak kawng nyng.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Han a qal ingawm am kham pe sak kawmsaw; ikawmyih a thlakche ingawm am thekha na ti kaw.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
A haiawh a qaalkhqi ce hqawi a neet pek khqi kawng nyng saw, a thunkhakhqi ce him pe kawng nyng.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Ka lungnaak ve ak khan awh ypawm na ta kawng nyng saw, kang ming ak caming ak ki ce zoeksang hqui na awm kaw.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Tuicunli ak khan awh a kut ce taak pe kawng nyng saw, pe kawng nyng.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Anih ing “Nang taw Ka pa, ka Khawsa, anik hulkung lungnu,” tinawh nik khy kaw.
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Kai ing anih ce cakcyk na sai kawng nyng saw, khawmdek awh sangpahrangkhqi anglak li awh zoeksang kawng nyng.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
A venawh lungnaak ce kumqui dyna cak pe sak kawng, a venawh paipi ka sai awm am plal tham tikaw.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Anih a cahlah qui ce kumqui dyna cak pe sak kawng nyng saw, khan a awm khui a ngawihdoelh ce cak pe sak kawng.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
A cakhqi ing ka cawng saknaak awi ve cehta unawh kak awipeek ve a mami hqut awhtaw;
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
Ka awi tloepnaakkhqi ve eek unawh kak awipeekkhqi ve a mami khoem awhtaw,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
Thingboeng ing a thawlhnaakkhqi ce toel kawng nyng, a sai thawlhnaakkhqi ce qawkkek ing toel kawng;
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Cehlai ka lungnaak ce a ven awhkawng am lawh pe kawng nyng saw, ka ypawmnaak ve ityk awh awm am zawi valh ti kawng nyng.
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Ka paipi ve am eek kawng nyng saw ka hui ing ak kqawn hawh taw ap chawt ti kawng.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Ka ciimnaak ing hypboet ak khoek na awi kam hawh nyng – David a venawh qai ap kqawn ti kawng nyng.
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
Anih a cahlah qui ce awm phaat kawmsaw ka haiawh khawmik amyihna ngawihdoelh ce awm loet kaw;
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
Khanhi awh ypawm na ak awm pihla amyihna anih ce caksak loet kawng nyng.”
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Cehlai nang ing qoek tiksaw kawna awm am ngai hyk ti; situi na syp ak khan awh nak kawso sak soeih hyk ti.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Na tyihzawih ing paipi na sai ce qoek pe valh nawh a boei lumyk awm dekvai awh hqit pe sak hyk ti.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
A vawngkhqi hqe pe boeih nawh a vawng cakkhqi awm plawci sak boeih hyk ti.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Ak thoekkhqi ing ik-oeih qawt pe unawh; a kengsam awhkaw thlangkhqi ak kqawnseet na awm hawh hy.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
A qaalkhqi ak tang kut ben ce zoeksang pe tiksaw; a qaalkhqi boeih ce zeel sak hyk ti.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Zawzi ak h qaat ben ce hawi pe khup phlet tiksaw qaal tuknaak kung awh awm am dyih pyi voel hyk ti.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
A boeimangnaak ce dyt pe sak nawh a bi ngawihdoelh ce khawmdek na khawng pe hyk ti.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
A tai pyngthym hui awhkaw khawnghi ce tawi pe sak nawh, chah phyihnaak hi ing zawl malh hyk ti.
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Aw Bawipa, ityk dy aw? Na haai ce na thuh hly loet hawh nawh nu? Nak kawsonaak ce mai amyihna iqyt dy a uih kaw?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Ka hqingnaak ve ikawmyih dyna ang khum a zoe tive sim lawt lah. Nang ing na sai thlanghqing ve a hqawng a h qap mai ni.
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Thihnaak amak hu thlanghqing a u mih ak thlang nu awm nawh, hlan a sai thainaak awhkawng amah ingkaw amah ak hul qu thai u nu ak awm? (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Aw Bawipa, ma nakaw na lungnaak ak bau soeih ce hana a awm, na ypawmnaak ing a tyihzawih David a venawh awi na kam ce ti?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Bawipa, na tyihzawih qaibu na a awm ce sim poe nawhtaw, pilnam thlangkhqi a thekhanaak awikhqi ikawmyih dyna kak kawlung ing ang yh tice sim law lah.
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
Aw Bawipa, na qaalkhqi ing thekhanaak ingkaw qaihbu na ami ni sai ve, ve ing nang ing na caksak thlang ce a khaw kan boeih awh qaihbu na sai uhy.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Bawipa venawh thangleek naak kumqui dyna awm seh nyng! Amen coeng awh Amen.
