Salme 88

1 (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

O Yahweh, Dios a manangisalakanko, umasugak kenka iti aldaw ken rabii.

2 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

Dumngegka iti kararagko; ipangagmo ti ararawko.

3 Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)

Ta napnoanak kadagiti riribuk, ken dimmanonen ti biagko iti sheol. (Sheol h7585)

4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

Tratraoendak dagiti tattao a kas kadagiti bumaba iti abut; maysaak a tao nga awanan iti pigsa.

5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

Napanawanak iti denna dagiti natay, kaslaak la natay a nakaidda iti tanem, a saanmon a pakibibiangan gapu ta naisinadan manipud iti pannakabalinmo.

6 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

Inkabilnak iti kaunggan a paset ti abut, iti nasipnget ken nauneg a luglugar.

7 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)

Nadagsen a nakatupak kaniak ti pungtotmo, ken laplapunosendak dagiti amin a dalluyonmo. (Selah)

8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

Gapu kenka, likliklikandak dagiti makaam-ammo kaniak. Pinagbalinnak a makapakigtot iti panagkitada. Napalawlawanak ket saanak a makalibas.

9 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

Nabannogen dagiti matak manipud iti riribuk; Agmalmalem nga umaw-awagak kenka, O Yahweh; inyunnatko dagiti imak kenka.

10 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)

Mangaramidka kadi kadagiti nakakaskasdaaw para kadagiti natay? Bumangon ken agdayaw kadi dagiti natay kenka? (Selah)

11 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

Maiwaragawag kadi ti kinapudnom iti tulagmo idiay tanem, ti kinapudnom iti lugar dagiti natay?

12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

Maipakaammo kadi dagiti nakakaskasdaaw nga aramidmo iti kasipngetan, wenno ti kinalintegmo iti lugar iti pannakalipat?

13 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

Ngem umawagak kenka, O Yahweh; dumanon ti kararagko kenka iti bigbigat.

14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

O Yahweh, apay a laklaksidennak? Apay nga ilengedmo ti rupam kaniak?

15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

Kankanayon ti pannakaparigat ken kaaddak iti ngarab ni patay sipud pay iti kinaagtutubok. Nagsagabaak manipud kadagiti pungtotmo; awan iti maaramidak.

16 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

Sinagabak dagiti naunget a tigtignaymo, ken dinadaeldak dagiti nakabutbuteng nga aramidmo.

17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

Liklikmutendak a kasla danum iti agmalmalem, pinalawlawandak amin.

18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

Inyadayom kaniak dagiti amin a gagayyemko ken dagiti am-ammok. Kinasipnget laeng ti kakaisuna a kaduak.