< Salme 82 >

1 (En Salme af Asaf.) Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom
Asaf yazghan küy: — Xuda Öz ilahiy mejliside turup riyasetchilik qilidu, U ilahlar arisida höküm chiqiridu;
2 "Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? (Sela)
— Qachan’ghiche siler naheq höküm chiqirisiler, Qachan’ghiche rezillerge yüz-xatire qilisiler? (Sélah)
3 Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;
Gadaylar we yétim-yésirlarning dewasini soranglar, Ézilgenler hem hajetmenlerge adaletni körsitinglar;
4 red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!
Miskinler hem namratlarni qutquzunglar, Ularni rezillerning changgilidin azad qilinglar!
5 Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.
Ular bularni bilmey we chüshenmey zulmette kézip yürmekte, Shunga yerning ulliri tewrenmekte.
6 Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;
Men éyttim: — «Siler ilahlarsiler, Hemminglar Hemmidin Aliy Bolghuchining oghulliri siler;
7 dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"
Shundaq bolsimu siler insan’gha oxshash ölisiler, Herqandaq emir-begke oxshashla yiqilisiler».
8 Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!
— Turghin, i Xuda, yer-yüzini soraq qilghaysen! Chünki Sen barliq ellerge waris bolghuchisen!

< Salme 82 >