Salme 77

1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

Psalmus Asaph, in finem, pro Idithum. Voce mea ad Dominum clamavi: voce mea ad Deum, et intendit mihi.

2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

In die tribulationis meae Deum exquisivi, manibus meis nocte contra eum: et non sum deceptus. Renuit consolari anima mea,

3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)

memor fui Dei, et delectatus sum, et exercitatus sum: et defecit spiritus meus.

4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

Anticipaverunt vigilias oculi mei: turbatus sum, et non sum locutus.

5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

Cogitavi dies antiquos: et annos aeternos in mente habui.

6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

Et meditatus sum nocte cum corde meo, et exercitabar, et scopebam spiritum meum.

7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

Numquid in aeternum proiiciet Deus: aut non apponet ut complacitior sit adhuc?

8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Aut in finem misericordiam suam abscindet, a generatione in generationem?

9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Aut obliviscetur misereri Deus? aut continebit in ira sua misericordias suas?

10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

Et dixi nunc coepi: haec mutatio dexterae Excelsi.

11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Memor fui operum Domini: quia memor ero ab initio mirabilium tuorum,

12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

Et meditabor in omnibus operibus tuis: et in adinventionibus tuis exercebor.

13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

Deus in sancto via tua: quis Deus magnus sicut Deus noster?

14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

tu es Deus qui facis mirabilia. Notam fecisti in populis virtutem tuam:

15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

redemisti in brachio tuo populum tuum, filios Iacob, et Ioseph.

16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Viderunt te aquae Deus, viderunt te aquae: et timuerunt, et turbatae sunt abyssi.

17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

Multitudo sonitus aquarum: vocem dederunt nubes. Etenim sagittae tuae transeunt:

18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

vox tonitrui tui in rota. Illuxerunt coruscationes tuae orbi terrae: commota est et contremuit terra.

19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

In mari via tua, et semitae tuae in aquis multis: et vestigia tua non cognoscentur.

20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

Deduxisti sicut oves populum tuum, in manu Moysi et Aaron.