< Salme 74 >

1 (En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Oh ʼElohim, ¿por qué nos desechaste para siempre? ¿Por qué humea tu ira contra las ovejas de tu prado?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Acuérdate de tu congregación, La que compraste desde tiempo antiguo, La que redimiste para que sea tribu de tu heredad, Y de esta Montaña Sion, donde moras.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Dirige tus pasos hacia las perpetuas desolaciones. Todo destruyó el enemigo en el Santuario.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Tus adversarios vociferan en medio de tu lugar de reunión. Pusieron como insignias sus propios estandartes.
5 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
Se parecen a los que levantan hachas en un bosque de árboles.
6 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Y ahora todas sus entalladuras destruyen con hachas y martillos.
7 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Y hasta los cimientos quemaron tu Santuario. Profanaron el lugar de morada de tu Nombre.
8 De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Dijeron en su corazón: Destruyámoslos por completo. Y quemaron todas las congregaciones de ʼEL en la tierra.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
No vemos nuestras insignias, Ya no hay profeta, Ni hay entre nosotros quien sepa hasta cuándo.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
¿Hasta cuándo, oh ʼElohim, nos seguirá afrentando el adversario? ¿Seguirá blasfemando tu Nombre para siempre?
11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
¿Por qué retraes tu mano? ¿Por qué escondes tu mano derecha en tu regazo? ¡Destrúyelos!
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Sin embargo, ʼElohim es mi Rey desde antaño, Quien hace obras de salvación en la tierra.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
Tú dividiste el mar con tu poder. Quebraste en las aguas las cabezas de los monstruos.
14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Tú aplastaste las cabezas de cocodrilo. Lo diste como comida a las criaturas del desierto.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Tú abriste fuentes y torrentes. Secaste corrientes impetuosas.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Tuyo es el día, tuya también la noche. Tú preparaste la luz y el sol.
17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Tú estableciste todos los límites de la tierra. Tú hiciste verano e invierno.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
Recuerda esto, oh Yavé, que el enemigo te ofendió, Y gente insensata blasfemó tu Nombre.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
No entregues la vida de tu tórtola a las bestias salvajes. No olvides para siempre la vida de tu pobre.
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Considera el Pacto, Porque los lugares oscuros de la tierra están llenos de habitaciones de violencia.
21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
No permitas que el oprimido regrese avergonzado. Ordena que los afligidos y menesterosos alaben tu Nombre.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
¡Levántate, oh ʼElohim, y defiende tu propia causa! Recuerda cómo el insensato te ofende todo el día.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
No olvides la voz de tus adversarios, El tumulto de los que se levantan contra Ti, Que sube de continuo.

< Salme 74 >