< Salme 74 >

1 (En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Un salmo (masquil) de Asaf. Oh, Dios, ¿por qué nos has rechazado? ¿Acaso será para siempre? ¿Por qué tu ira consume como fuego abrasador a las ovejas de tu rebaño?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Recuerda al pueblo que formaste hace mucho tiempo. La tribu que redimiste e hiciste tuya. Recuerda también al monte de Sión, tu casa.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Ven y camina en medio de estas ruinas. El enemigo ha destruido tu Templo por completo.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
El enemigo ha gritado en victoria justo en el lugar donde te reuniste con nosotros. Han levantado sus estandartes como símbolos de su victoria.
5 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
Actuaron como hombres que talan el bosque con sus hachas.
6 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Con hachas y martillos destrozaron los paneles tallados.
7 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Luego prendieron fuego a tu Templo, reduciéndolo a cenizas. Profanaron tu casa, el lugar que lleva tu nombre.
8 De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Dijeron para sí mismos: “¡Destruyámoslo todo!” Así que quemaron cada uno de los lugares de adoración a Dios en la tierra.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
Ya no vemos ninguna de tus señales. No ha quedado ni un profeta, y ninguno entre nosotros sabe hasta cuándo durará esto.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
¿Hasta cuándo, Dios, te ridiculizará el enemigo? ¿Van a insultar tu nombre para siempre?
11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
¿Por qué te abstienes de actuar? ¡Actúa ahora y destrúyelos!
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Pero tu, Dios, eres nuestro rey desde hace mucho tiempo. Nos has salvado muchas veces en esta tierra.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
Tu fuiste aquél que dividió el mar con tu poder, y rompiste las cabezas de los monstruos marinos.
14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Tú fuiste Aquél que aplastó las cabezas de Leviatán, y su cuerpo lo diste a comer a los animales del desierto.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Tú fuiste Aquél que hizo fluir los ríos y fuentes de aguas. También hiciste que los ríos permanentes se secaran.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Tú creaste el día y también la noche. Hiciste la luna y el sol.
17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Tú estableciste los límites de la tierra; Estableciste el verano y el invierno.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
No olvides cómo el enemigo te ha ridiculizado, Señor, y con cuanto irrespeto han insultado tu nombre.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
¡No dejes que estos animales salvajes maten a tus tórtolas! ¡No abandones a tu pueblo para siempre!
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Recuerda la promesa del pacto, porque la tierra está llena de lugares oscuros y de violencia.
21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
No dejes que los que sufren sean maltratados otra vez. Deja que los pobres y necesitados te alaben.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
Levántate, Dios, y pelea tu causa. No olvides cuánto te han insultado estas personas necias todo el tiempo.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
¡No ignores lo que han dicho tus enemigos, porque sus acusaciones contra ti son cada vez peores!

< Salme 74 >