< Salme 74 >

1 (En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Maskil de Asaf. ¿Por qué, oh Dios, nos desechas para siempre? ¿Por qué arde tu ira contra el rebaño de tu dehesa?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Acuérdate de tu grey que hiciste tuya desde antiguo, de la estirpe que rescataste para hacerla tu herencia; del monte Sión que elegiste para morada tuya.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Dirige tus pasos hacia esas perpetuas ruinas: todo lo ha devastado el enemigo en el Santuario.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Los que te odian rugieron en el recinto de tus asambleas; pusieron sus enseñas por trofeo.
5 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
Talaron allí como quien alza la segur en lo espeso de la selva;
6 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
y ya con hacha y martillo hacen pedazos sus puertas.
7 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Entregaron al fuego tu Santuario, profanaron, arrasándolo, el tabernáculo de tu Nombre.
8 De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Decían en su corazón: “Destruyámoslos por completo; pegad fuego a todas las sinagogas de Dios en el país.”
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
Ya no vemos nuestras señales, ya no hay profeta, ni queda entre nosotros quien sepa hasta cuándo.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
¿Hasta cuándo, oh Dios, nos afrentará el enemigo? ¿Ha de blasfemar siempre tu Nombre el adversario?
11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
¿Por qué retiras tu mano y retienes en tu seno tu diestra?
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Porque Tú, Yahvé, eres nuestro Rey, el que de antiguo ha obrado la salvación en medio de la tierra.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
Tú dividiste el mar con tu poder y quebrantaste la cabeza de los dragones en las aguas;
14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Tú aplastaste las cabezas de Leviatán, y lo diste por comida a las fieras que pueblan el desierto.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Tú hiciste brotar fuentes y torrentes, y secaste ríos perennes.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Tuyo es el día y tuya la noche; Tú pusiste los astros y el sol.
17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Tú trazaste todos los confines de la tierra; el verano y el invierno Tú los hiciste.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
Recuérdalo Yahvé: el enemigo blasfema; un pueblo impío ultraja tu Nombre.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
No entregues al buitre la vida de tu tórtola; no quieras olvidar perpetuamente a tus pobres.
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Vuelve los ojos a tu alianza, pues todos los rincones del país son guaridas de violencia;
21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
no sea que el oprimido, en su confusión, se vuelva atrás; puedan el pobre y el desvalido alabar tu Nombre.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
Levántate, Dios, defiende tu causa; recuerda cómo el insensato te insulta continuamente.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
No te olvides del vocerío de tus adversarios, porque crece el tumulto de los que se levantan contra Ti.

< Salme 74 >