Salme 74

1 (En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

[Psalm lal Asaph] O God, efu kom ku siskutla ouinge? Ya kom ac mulat sin mwet lom nwe tok?

2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

Esam mwet lom su kom sulela in pacl loeloes somla tuh elos in mwet lom, Su kom folokonma liki sruoh tuh elos in sruf lom. Esam Fineol Zion, su nien muta lom meet.

3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

Fanyak ac liye acn musalla inge. Mwet lokoalok lasr elos kunausla ma nukewa in Tempul uh.

4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

Mwet lokoalok lom elos wowoyak ke kutangla lalos; In lohm mutal sum elos tulokunak flag in akilen kutangla lalos.

5 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

Elos oana mwet pakpuk sak Su paki sak ke tula lalos.

6 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

Elos lipikya sak nukewa lac lohm uh Ke tula ac hammer lulap natulos.

7 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

Elos kunausya acn mutal sum ac esukak ke e, Ac elos akfohkfokye acn mwet uh alu nu sum we.

8 De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

Elos arulana ke kunausla mwet lom, Ac elos esukak acn mutal nukewa in acn sesr.

9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

Mwe akul mutal nukewa wanginla; Wangin pac mwet palu lula, Ac wangin mwet etu lah ma inge ac safla ngac.

10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

O God, mwet lokoalok lasr inge ac isrun kom nwe ngac? Ya elos ac akkolukye Inem ma pahtpat?

11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

Efu kom ku srunga kasrekut? Efu kom ku srakla poum nu tukum?

12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

Kom tuh tokosra lasr omeet me, O God. Kom molikutla ke pacl na pus.

13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

Ke ku lulap lom, kom tuh sraclik meoa uh Ac kom fukulya sifen ma sulallal inkof uh.

14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

Kom fukulya insifen kosro lulap Leviathan Ac sang manol tuh in mwe mongo nun kosro yen mwesis uh.

15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

Kom orala infacl srisrik ac unon in kof uh in soror, Kom akpaoyela infacl lulap.

16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

Kom orala len ac fong, Kom oakiya faht ac malem in acn selos.

17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

Kom oakiya masrol lun acn uh, Ac kom oru tuh in oasr pacl fol ac pacl mihsrisr.

18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

Tusruktu, esam, O LEUM GOD, lah mwet lokoalok lom elos isrun kom; Elos srungakom ac wangin god lalos.

19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

Nikmet fuhlela mwet munas lom nu inpoun mwet lokoalok lalos, Nikmet mulkunla mwet lom su akkeokyeyuk!

20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

Esam wulela su kom tuh orala yorosr. Oasr lokoalok orek in acn lohsr nukewa fin faclu.

21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

Nikmet lela mwet sefunmwet in akmwekinyeyuk, Lela tuh mwet sukasrup ac mwet enenu in kaksakin kom.

22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

Tuyak, O God, ac aketeya oakwuk lom, Esam lah mwet tia etu God elos aksruksrukye kom ke len nufon.

23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

Nikmet mulkunla pusren kasrkusrak lun mwet lokoalok lom, Pusren wowon lun mwet lokoalok lom su tiana tui.