Salme 74

1 (En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

神よいかなれば汝われらをかぎりなく棄たまひしや 奈何ばなんぢの草苑の羊にみかいかりの煙あがれるや

2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

ねがはくは往昔なんぢが買求めたまへる公會ゆづりの支派となさんとて贖ひたまへるものを思ひいでたまへ又なんぢが住たまふシオンの山をおもひいで給へ

3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

とこしへの滅亡の跡にみあしを向たまへ仇は聖所にてもろもろの惡きわざをおこなへり

4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

なんぢの敵はなんぢの集のなかに吼たけびおのが旗をたてて誌とせり

5 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

かれらは林のしげみにて斧をあぐる人の状にみゆ

6 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

いま鉞と鎚とをもて聖所のなかなる彫刻めるものをことごとく毀ちおとせり

7 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

かれらはなんぢの聖所に火をかけ名の居所をけがして地におとしたり

8 De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

かれら心のうちにいふ われらことごとく之をこぼちあらさんと かくて國内なる神のもろもろの會堂をやきつくせり

9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

われらの誌はみえず預言者も今はなし 斯ていくその時をかふべき われらのうちに知るものなし

10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

神よ敵はいくその時をふるまでそしるや 仇はなんぢの名をとこしへに汚すならんか

11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

いかなれば汝その手みぎの手をひきたまふや ねがはくは手をふところよりいだしてかれらを滅したまへ

12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

神はいにしへよりわが王なり すくひを世の中におこなひたまへり

13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

なんぢその力をもて海をわかち水のなかなる龍の首をくだき

14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

鰐のかうべをうちくだき野にすめる民にあたへて食となしたまへり

15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

なんぢは泉と水流とをひらき又もろもろの大河をからしたまへり

16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

晝はなんぢのもの夜も又汝のものなり なんぢは光と日とをそなへ

17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

あまねく地のもろもろの界をたて夏と冬とをつくりたまへり

18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

ヱホバよ仇はなんぢをそしり愚かなる民はなんぢの名をけがせり この事をおもひいでたまへ

19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

願くはなんぢの鴿のたましひを野のあらき獣にわたしたまふなかれ 苦しむものに命をとこしへに忘れたまふなかれ

20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

契約をかへりみたまへ地のくらきところは強暴の宅にて充たればなり

21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

ねがはくは虐げらるるものを慚退かしめ給ふなかれ 惱るものと苦しむものとに聖名をほめたたへしめたまへ

22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

神よおきてなんぢの訟をあげつらひ愚かなるものの終日なんぢを謗れるをみこころに記たまへ

23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

なんぢの敵の聲をわすれたまふなかれ 汝にさからひて起りたつ者のかしがましき聲はたえずあがれり