Salme 73

1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

Asaph kah Tingtoenglung Thinko aka caih Israel taengah Pathen tah then taktak.

2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

Tedae kai tah ka kho he bet bung khaw bung bangla, ka khokan paloe khaw paloe pawt bangla ka om.

3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

Halang rhoek loh ngaimongnah neh a thangthen uh te ka hmuh vaengah ka thatlai coeng.

4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

Amih tah dueknah dongah thuengthuelnah om pawt tih, a pumtak khaw len.

5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

hlanghing kah thakthaenah loh amih te nan pawt tih hlanghing taengkah lucik khaw ya uh pawh.

6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

Te dongah hoemnah te amih kah oihnun la om tih, a kuthlahnah hnisui a khuk uh.

7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

A mik tha te coe tih, a thinko ngaihlihnah loh vikvuek uh.

8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

Boethae neh palawm uh tih cal uh. Hnaemtaeknah neh a sang la cal uh.

9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

A ka te vaan ah a tael dae a lai loh diklai ah cet.

10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

Te dongah a pilnam loh hela ha mael ha mael tih khuengrhueng tui a yawn uh.

11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"

Te vaengah, “Pathen loh metlam a ming tih, Khohni taengah lungming khaw om van nim,” a ti uh.

12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

Amih halang rhoek pataeng kumhal ah a khuehtawn loh thayoeituipan la a rhoeng pah daeta ke.

13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

A poeyoek la ka thinko ka saelh tih, cimnah neh ka kut ka silh dae.

14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

Tedae hnin takuem lucik neh ka om tih mincang takuem ah kai taengah toelthamnah ha om.

15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

Te tlam te ka tae koinih na ca rhoek kah thawnpuei te kan hnukpoh tak ve ka ti.

16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

Hekah he ming ham ka moeh dae ka mik ah thakthaenah la om.

17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

Pathen kah rhokso khuila ka kun daengah amih kah hmailong te ka yakming.

18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

Amih te long hnal ah na khueh tih pocinah la na cungku sak taktak.

19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

Mikhaptok ah mueirhih loh imsuep neh a thup uh tih a cing te metlam a om uh.

20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

Haenghang hnukah mueimang bangla ka Boeipa loh amih kah mueihlip a haenghang vaengah hnael pah.

21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

Ka thinko loh khikhi hal tih ka hmuet a phawt vaengah.

22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

Kai loh ka kotalh tih na hmaiah rhamsa bangla ka om khaw ka ming pawh.

23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

Tedae kai tah nang taengah ka om taitu tih ka bantang kut nan tuuk.

24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

Na cilsuep neh kai nan mawt tih thangpomnah hnukah kai nan khoem ni.

25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

Vaan dongah kai ham unim aka om. Tedae namah taengah ka om atah diklai ah ba khaw ka ngaih pawh.

26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

Ka pumsa neh ka thinko loh yawk mai suidae kumhal ah ka thinko kah lungpang neh ka hamsum la Pathen om.

27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

Namah lamkah a hlahloei loh a milh uh vaengah, nang taengah aka cukhalh boeih te na biit taktak coeng he.

28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

Tedae kai loh kamah ham Pathen vang te ka kai. Na bitat cungkuem thui hamla ka hlipyingnah ka Boeipa Yahovah taengah a then ka khueh.