Salme 71

1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Psalmus David, filiorum Jonadab, et priorum captivorum. [In te, Domine, speravi; non confundar in æternum.

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

In justitia tua libera me, et eripe me: inclina ad me aurem tuam, et salva me.

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Esto mihi in Deum protectorem, et in locum munitum, ut salvum me facias: quoniam firmamentum meum et refugium meum es tu.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Deus meus, eripe me de manu peccatoris, et de manu contra legem agentis, et iniqui:

5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

quoniam tu es patientia mea, Domine; Domine, spes mea a juventute mea.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

In te confirmatus sum ex utero; de ventre matris meæ tu es protector meus; in te cantatio mea semper.

7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Tamquam prodigium factus sum multis; et tu adjutor fortis.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Repleatur os meum laude, ut cantem gloriam tuam, tota die magnitudinem tuam.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Ne projicias me in tempore senectutis; cum defecerit virtus mea, ne derelinquas me.

10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

Quia dixerunt inimici mei mihi, et qui custodiebant animam meam consilium fecerunt in unum,

11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

dicentes: Deus dereliquit eum: persequimini et comprehendite eum, quia non est qui eripiat.

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

Deus, ne elongeris a me; Deus meus, in auxilium meum respice.

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Confundantur et deficiant detrahentes animæ meæ; operiantur confusione et pudore qui quærunt mala mihi.

14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Ego autem semper sperabo, et adjiciam super omnem laudem tuam.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Os meum annuntiabit justitiam tuam, tota die salutare tuum. Quoniam non cognovi litteraturam,

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

introibo in potentias Domini; Domine, memorabor justitiæ tuæ solius.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

Deus, docuisti me a juventute mea; et usque nunc pronuntiabo mirabilia tua.

18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Et usque in senectam et senium, Deus, ne derelinquas me, donec annuntiem brachium tuum generationi omni quæ ventura est, potentiam tuam,

19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

et justitiam tuam, Deus, usque in altissima; quæ fecisti magnalia, Deus: quis similis tibi?

20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Quantas ostendisti mihi tribulationes multas et malas! et conversus vivificasti me, et de abyssis terræ iterum reduxisti me.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Multiplicasti magnificentiam tuam; et conversus consolatus es me.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

Nam et ego confitebor tibi in vasis psalmi veritatem tuam, Deus; psallam tibi in cithara, sanctus Israël.

23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Exsultabunt labia mea cum cantavero tibi; et anima mea quam redemisti.

24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

Sed et lingua mea tota die meditabitur justitiam tuam, cum confusi et reveriti fuerint qui quærunt mala mihi.]