Salme 71
1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
ヱホバよ我なんぢに依頼む ねがはくは何の日までも恥うくることなからしめ給へ
2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;
なんぢの義をもて我をたすけ我をまぬかれしめたまへ なんぢの耳をわれに傾けて我をすくひたまへ
3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
ねがはくは汝わがすまひの磐となりたまへ われ恒にそのところに往ことを得ん なんぢ我をすくはんとて勅命をいだしたまへり そは汝はわが磐わが城なり
4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;
わが神よあしきものの手より不義残忍なる人のてより 我をまぬかれしめたまへ
5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
主ヱホバよなんぢはわが望なり わが幼少よりの恃なり
6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
われ胎をはなるるより汝にまもられ母の腹にありしときより汝にめぐまれたり 我つねに汝をほめたたへん
7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
我おほくの人にあやしまるるごとき者となれり 然どなんぢはわが堅固なる避所なり
8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
なんぢの頌辭となんぢの頌美とは終日わが口にみちん
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
わが年老ぬるとき我をすてたまふなかれ わが力おとろふるとき我をはなれたまなかれ
10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:
わが仇はわがことを論ら ひわが霊魂をうかがふ者はたがひに議ていふ
11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"
神かれを離れたり彼をたすくる者なし かれを追てとらへよと
12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
神よわれに遠ざかりたまふなかれ わが神よとく來りて我をたすけたまへ
13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
わがたましひの敵ははぢ且おとろへ我をそこなはんとするものは謗と辱とにおほはれよ
14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;
されど我はたえず望をいだきていやますます汝をほめたたへん
15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.
わが口はひねらす汝の義となんぢの救とをかたらん われその數をしらざればなり
16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
われは主ヱホバの大能の事跡をたづさへゆかん われは只なんぢの義のみをかたらん
17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;
神よなんぢわれを幼少より教へたまへり われ今にいたるまで汝のくすしき事跡をのべつたへたり
18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
神よねがはくはわれ老て頭髪しろくなるとも我がなんぢの力を次代にのべつたへ なんぢの大能を世にうまれいづる凡のものに宜傅ふるまで我をはなれ給ふなかれ
19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
神よなんぢの義もまた甚たかし なんぢは大なることをなしたまへり 神よたれか汝にひとしき者あらんや
20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
汝われらを多のおもき苦難にあはせたまへり なんぢ再びわれらを活しわれらを地の深所よりあげたまはん
21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
ねがはくは我をいよいよ大ならしめ歸りきたりて我をなぐさめ給へ
22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;
わが神よさらばわれ筝をもて汝をほめ なんぢの眞實をほめたたへん イスラエルの聖者よわれ琴をもてなんぢを讃うたはん
23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;
われ聖前にうたときわが口唇よろこびなんぢの贖ひたまへるわが霊魂おほいに喜ばん
24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.
わが舌もまた終日なんぢの義をかたらん われを害はんとするもの愧惶つればなり
