Salme 7
1 (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Ég treysti þér, Drottinn, Guð minn, að þú frelsir mig frá þeim sem ofsækja mig.
2 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Þeir vilja ráðast á mig úr launsátri eins og ljón, særa mig og draga burt hálfdauðan. Láttu það ekki takast!
3 HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
En Drottinn, ef ég hefði illt fyrir stafni
4 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
– ef ég launaði gott með illu eða beitti nágranna mína órétti,
5 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
þá væri réttlátt að þú létir óvini mína eyða mér, fella mig og fótum troða.
6 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
En Drottinn! Rís þú upp í reiði gegn ofstopa óvina minna. Vakna þú Drottinn! Láttu mig ná rétti mínum!
7 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
Safnaðu saman öllum þjóðum. Taktu þér sæti hátt uppi yfir þeim og dæmdu syndir þeirra.
8 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
En mig, Drottinn, lýstu mig réttlátan svo allir heyri, auglýstu réttlæti mitt og ráðvendni.
9 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Stöðvaðu alla illsku, Drottinn, og blessa þá sem í einlægni tilbiðja þig. Því að þú, réttláti Guð, kannar hugarfylgsni mannanna og rannsakar viðhorf þeirra og tilgang.
10 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
Guð er skjöldur minn. Hann mun vernda mig. Hann frelsar þá sem hjartahreinir eru.
11 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
Guð er fullkomlega réttlátur dómari og dag hvern gremst honum illska hinna vondu.
12 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Ef þeir iðrast ekki mun hann bregða sverði og eyða þeim. Hann hefur spennt boga sinn
13 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
og lagt eldlegar örvar á streng, – banvænar örvar.
14 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
Hinn illi bruggar launráð og íhugar vélabrögð sín. Hann lætur til skarar skríða með lygum og svikum.
15 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Hann falli á eigin bragði.
16 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
Ofbeldið sem hann ætlaði öðrum, verði honum sjálfum að fjörtjóni.
17 Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Ég lofa og vegsama Drottinn, því hann er góður. Ég vil lofsyngja nafni Drottins, honum sem er öllum drottnum æðri.
