Salme 7
1 (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
O Pakai ka Pathen eihoidam din nangma kahin belle. Eipedoh a pang hoa kon’in neihoidohsah’in, neihuhdoh’in.
2 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Achuti loule panpi ding bei a kaum a, keipi bahkai-jin mi abolset banga eiboset uva, ahal halla eibotel diu ahi.
3 HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
O Pakai, Ka-Pathen keiman thil suhkhel kaneija, thildihlou kana tohdoh khah’a,
4 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
Lungmonga kachenkhom pi khat chonphatlouna kalethuh a, ajehbeija kagalmi kanchom khah’a ahileh,
5 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Kagal mite khut-ah neipedoh jeng in lang kahin na lajengu hen, amahon tolla eichotpha jeng uhen chule kaloupi najouse bon lah’a kaithang jeng-u hen. (Selah)
6 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
O Pakai, lunghan in hungthoudoh’in, Doumit melpu kagalmite jeh in nang hung kichoisang in; Chule hung kipatdoh’in ka-Pathen nathutan dihtah chu hinpolut in.
7 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
Namasangah chitin namtin akikhom soh hen: Ama ho chunga namun dih tah chu hin kimusah kit in.
8 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Pakai chu chitin namtin ho thu atan ahi: Kachondih naho nei phondoh peh tan, O Pakai, ajeh chu keiman them mo na kanei poi O hatchungnung.
9 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Miphalouho thildihlou bolna kichai sah tan, chule michonphaho chu domsangin. Ajeh chu nangman mihem lungthim gilsung ve Pathen dihtah chu nahi.
10 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
Pathen hi kalum’a pang ahin, alungthim dihle kitahho chu ahuhhing jin ahi.
11 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
Pathen hi thutan dihtah ahin, niseh’in miphalou chunga alung hangjingin ahi.
12 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Mihemkhat chu akisih louva ahileh, Pathen in achemjam kinol hem intin, athalpi kaosa akoijing ahi.
13 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Aman thina manchah gimneitah chu kigot intin athalpi meikou chu akapding ahi.
14 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
Miphalou hon setna avop un, umhelna le thilphalou va agaiun, jouthu ho ahinpen doh sah jiu ve.
15 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Amahon mi lhahlutna dingin kotong thuhtah alaijiuvin, ahinlah amaho joh alhalut jiuvin ahi.
16 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
Midia set na abol hou chu amaho angsung joh in achuhjin ahi. Michunga chudinga thilse agon houchu amaho luchunga joh achujin ahi.
17 Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Keiman Pakai chu akitahna jeh’in thangvah ing-ting, keiman Pakai hatchungnung min chu kathangvah ding ahi.
