Salme 69
1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
in finem pro his qui commutabuntur David salvum me fac Deus quoniam intraverunt aquae usque ad animam meam
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
infixus sum in limum profundi et non est substantia veni in altitudines maris et tempestas demersit me
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
laboravi clamans raucae factae sunt fauces meae defecerunt oculi mei dum spero in Deum meum
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
multiplicati sunt super capillos capitis mei qui oderunt me gratis confortati sunt qui persecuti sunt me inimici mei iniuste quae non rapui tunc exsolvebam
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Deus tu scis insipientiam meam et delicta mea a te non sunt abscondita
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
non erubescant in me qui expectant te Domine Domine virtutum non confundantur super me qui quaerunt te Deus Israhel
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
quoniam propter te sustinui obprobrium operuit confusio faciem meam
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
extraneus factus sum fratribus meis et peregrinus filiis matris meae
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
quoniam zelus domus tuae comedit me et obprobria exprobrantium tibi ceciderunt super me
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
et operui in ieiunio animam meam et factum est in obprobrium mihi
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
et posui vestimentum meum cilicium et factus sum illis in parabolam
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
adversum me exercebantur qui sedebant in porta et in me psallebant qui bibebant vinum
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
ego vero orationem meam ad te Domine tempus beneplaciti Deus in multitudine misericordiae tuae exaudi me in veritate salutis tuae
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
eripe me de luto ut non infigar liberer ab his qui oderunt me et de profundis aquarum
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
non me demergat tempestas aquae neque absorbeat me profundum neque urgeat super me puteus os suum
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
exaudi me Domine quoniam benigna est misericordia tua secundum multitudinem miserationum tuarum respice me
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
et ne avertas faciem tuam a puero tuo quoniam tribulor velociter exaudi me
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
intende animae meae et libera eam propter inimicos meos eripe me
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
tu scis inproperium meum et confusionem et reverentiam meam
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
in conspectu tuo sunt omnes qui tribulant me inproperium expectavit cor meum et miseriam et sustinui qui simul contristaretur et non fuit et qui consolaretur et non inveni
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
et dederunt in escam meam fel et in siti mea potaverunt me aceto
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
fiat mensa eorum coram ipsis in laqueum et in retributiones et in scandalum
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
obscurentur oculi eorum ne videant et dorsum eorum semper incurva
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
effunde super eos iram tuam et furor irae tuae conprehendat eos
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
fiat habitatio eorum deserta et in tabernaculis eorum non sit qui inhabitet
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
quoniam quem tu percussisti persecuti sunt et super dolorem vulnerum meorum addiderunt
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
adpone iniquitatem super iniquitatem eorum et non intrent in iustitia tua
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
deleantur de libro viventium et cum iustis non scribantur
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
ego sum pauper et dolens salus tua Deus suscepit me
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
laudabo nomen Dei cum cantico magnificabo eum in laude
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
et placebit Deo super vitulum novellum cornua producentem et ungulas
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
videant pauperes et laetentur quaerite Deum et vivet anima vestra
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
quoniam exaudivit pauperes Dominus et vinctos suos non despexit
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
laudent illum caeli et terra mare et omnia reptilia in eis
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
quoniam Deus salvam faciet Sion et aedificabuntur civitates Iudaeae et inhabitabunt ibi et hereditate adquirent eam
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
et semen servorum eius possidebunt eam et qui diligunt nomen eius habitabunt in ea
