Salme 69

1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

Isalakannak, O Dios; ta dandaniakon a malmes.

2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

Lumnedak iti nauneg a gayung-gayong, nga awan ti natangken a pagbatayak; dimtengak iti nauneg a danum, ket linipusnak iti layus.

3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

Nakapsutakon gapu iti panagsangsangitko; namagaanen ti karabukobko; naapgesen dagiti matak bayat ti panangur-urayko iti Diosko.

4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

Dagiti manggurgura kaniak nga awan gapuna ket ad-adu pay ngem dagiti buok iti ulok; nagbibileg dagiti kabusorko a mangpapatay kaniak; ti diak tinakaw, masapul nga isublik.

5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

O Dios, ammom ti kinamaagko, ken saan a mailenged kenka dagiti basbasolko.

6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

Saan koma a siak ti gapuna a maibabain dagiti agur-uray kenka, O Apo a Yahweh a Mannakabalin-amin; saan koma a siak ti gapuna a malalais dagiti mangsapsapul kenka, O Dios ti Israel.

7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

Inan-anusak ti panakaum-umsik para iti pagimbagam; nakalluban ti rupak iti pannakaibabain.

8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

Nagbalinak a sangaili kadagiti kakabsatko, gangannaet kadagiti annak ti inak.

9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

Ta inalun-onnak ti kinaregget iti balaymo, ken nagdissuor kaniak dagiti panangum-umsi dagiti mangum-umsi kenka.

10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

Idi nagsangitak ken saanak a nangan, inumsidak.

11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

Idi nagkawesak iti nakirsang a lupot, kinatkatawaandak.

12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

Pagsasaritaandak dagiti agtugtugaw iti ruangan ti siudad; maysaak a kanta dagiti mammartek.

13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

Ngem no maipapan kaniak, maipaay kenka ti kararagko, O Yahweh, iti tiempo nga awatem, sungbatannak iti kinapudno ti panangisalakanmo.

14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

Iyaonnak manipud iti gayung-gayong ken saanmo nga itulok a lumnedak; maipanawak koma kadagiti manggurgura kaniak ken maispalak manipud iti nauneg a danum.

15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Saanmo koma nga itulok a ringbawannak ti layus ti danum, wenno itulok nga alun-onennak ti taaw. Saanmo koma nga itulok a kanennak iti yuyeng.

16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

Sungbatannak, O Yahweh, ta naimbag ti kinapudnom iti tulagmo; gapu ta nawadwad ti asim kaniak, taliawennak.

17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

Saanmo nga ilemmeng ti rupam manipud iti adipenmo, ta matutuokanak; dagus a sungbatannak.

18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

Umasidegka kaniak ket subbotennak. Gapu kadagiti kabusorko, sakaennak.

19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

Ammom ti pannakaum-umsik, ti pannakaibabainko, ken ti pannakalalaisko, adda amin iti sangoanam dagiti kabusorko.

20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

Gapu iti panangum-umsi, naburak toy pusok; napnoanak iti kinadagsen; nangsapulak iti siasinoman a mangngaasi, ngem awan nasapulak; nangsapulak kadagiti mangliwliwa, ngem awan nasapulak.

21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

Inikkandak iti sabidong a para iti taraonko; iti pannakawawko, inikkandak iti suka nga inumek.

22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

Agbalin koma a silo ti lamisaan iti sangoananda; inton ipagarupda a natalgedda, agbalin koma daytoy a palab-og.

23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

Mapasipnget koma dagiti matada, tapno saanda a makakita; ken kanayon a pagpigergerem dagiti lumlumoda.

24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

Idissuormo ti pungtotmo kadakuada, ken kamakamen koma ida ti kinaranggas ti ungetmo.

25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

Mabaybay-an koma ti lugarda; awan koma ti agnaed kadagiti toldada.

26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

Ta pinarigatda ti tao a dinunormo; sinarsaritada kadagiti dadduma ti maipanggep iti ut-ot dagiti sinugatam.

27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

Akusaram ida kadagiti adu a basbasolda; saanmo nga itulok nga umayda iti nalinteg a balligim.

28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

Mapunasda koma iti libro ti biag ken saanda a maisurat a kadua dagiti nalilinteg.

29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

Ngem nakurapay ken matutuokak; O Dios, itag-aynak koma ti pannangisalakanmo.

30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

Idaydayawko ti nagan ti Dios babaen iti kanta ken itag-ayko isuna babaen iti panagyaman.

31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

Ad-adda pay a mangay-ayo kenni Yahweh ngem iti maysa a baka wenno toro nga addaan kadagiti sara ken napisi a kuko.

32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

Nakita daytoy dagiti naemma ket naragsakanda; dakayo a mangsapsapul iti Dios, itulokyo nga agbiag dagiti pusoyo.

33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

Ta dengdenggen ni Yahweh dagiti agkasapulan ken saanna a tallikudan dagiti baludna.

34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

Idaydayaw koma isuna ti langit ken daga, dagiti baybay ken amin nga aggargaraw kadakuada.

35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

Ta isalakanto ti Dios ti Sion ken bangonennanto dagiti siudad ti Juda; agnaedto sadiay dagiti tattao ken tagikuaendanto daytoy a kas sanikuada.

36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

Tawidento daytoy dagiti kaputotan dagiti adipenna; ken agnaedto sadiay dagiti mangay-ayat iti naganna.