Salme 69
1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
David kah Tuilipai te aka mawt ham Tui loh ka hinglu te ham pha dongah Pathen aw kai n'khang lah.
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
Sihnok laedil la ka buek tih tungtainah om kolla tui dung la ka pha voek dongah tuili loh kai n'yo coeng.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
Ka pang te khaw ka kohnue coeng. Ka olrhong khaw koh coeng. Ka Pathen te ka lamtawn ah ka mik kha coeng.
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Lunglilungl a la ka lunguet rhoek tah ka lu dongkah sam lakah yet. A honghi mai neh kai aka biit ka thunkha rhoek loh yet uh. Ka huen pawt te ka sah.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Ka anglat te Pathen namah loh na ming tih ka dumlai he nang taeng lamloh a thuh uh moenih.
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
Ka Boeipa caempuei Yahovah, nang aka lamtawn rhoek te kai kong ah yahpok uh boel saeh. Israel Pathen nang aka tlap rhoek te kai kong ah a hmaithae uh boel saeh.
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Nang ham te kokhahnah ka phueih tih ka maelhmai he mingthae loh a dah.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
Ka pacaboeina rhoek taengah ka hlanglak tih ka manu ca rhoek taengah ka kholong.
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
Na im thatlainah dongah kai n'yoop tih nang aka veet rhoek kah kokhahnah khaw kai soah tla.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Te dongah ka hinglu kah yaehnah neh ka rhap dae kai taengah kokhahnah la pawk.
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Ka tlamhni pueinak ka bai vaengah amih ham thuidoeknah la ka om.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Vong ka kah aka ngol rhoek loh kai taengah lolmang a taeng uh tih yu o rhoek kah rhotoeng la ka om khoeng.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Tedae Pathen kah kolonah tue vaengah, kai loh BOEIPA nang taengah ka thangthuinah te, na sitlohnah cangpai dongah namah kah khangnah oltak neh kai nan doo.
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Tangnong khui lamkah kai n'huul lamtah m'buek sak boeh. Ka lunguet neh tui dung lamkah n'huul lah.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Tuili tui loh kai n'yo boel saeh lamtah a laedil la kai n'yoop boel saeh. Tangrhom loh kai a ka n'khuep thil boel saeh.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Na sitlohnah a then dongah kai n'doo lah BOEIPA. Na haidamnah cungkuem neh kai taengla ha mael lah.
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
Te dongah na maelhmai te na sal taeng lamkah thuh boel mai. Ka taengah n'daengdaeh dongah a loe la kai n'doo dae.
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Ka hinglu taengla ha yoei lamtah n'tlan dae. Ka thunkha rhoek kongah kai n'lat dae.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
Namah loh kai kah kokhahnah, yahpohnah, ka mingthae neh na hmaikah kai aka daengdaeh boeih khaw na ming.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
Kokhahnah dongah ka lungbuei rhek tih ka mangoeng sut. Te dongah aka suem ham ka lamtawn dae om pawt tih, aka hloep ham khaw ka hmu pawh.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Ka buh dongah anrhat han hlum uh tih ka tuihalh vaengkah ham a thuui n'tul uh.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Amih kah caboei te amih mikhmuh ah pael la, rhoepnah te hlaeh la om pah saeh.
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Amih kah mik te a tueng khui lamkah hmuep saeh lamtah a cinghen khaw khun yoeyah saeh.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Amih te na kosi lun thil lamtah na thintoek thinsa loh amih te doom saeh.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Amih kah lumim te kho pong la om saeh lamtah a dap ah khosa hlang om boel saeh.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
Na ngawn te a hloem uh tih na rhok kah nganboh te a tae uh.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
Thaesainah te amamih kathaesainah neh a koei dongah nang kah duengnah te bawn uh boel saeh.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Hingnah cabu khui lamkah phae lamtah hlang dueng rhoek neh hmaih daek boeh.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Tedae kai mangdaeng thakkhoeih he, Pathen namah kah khangnah neh n'hoeptlang lah.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Lumla a neh Pathen ming te ka thangthen vetih amah te uemonah neh ka pomsang puei ni.
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
Te daengah ni BOEIPA ham vaito vaitotal ki cawn neh khomae aka rhak lakah a uemo eh.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Kodo rhoek loh a hmuh vetih a kohoe uh ni. Pathen aka tlap rhoek, nangmih thinko ah hing van saeh.
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
BOEIPA loh khodaeng rhoek te a yaak tih a thongtla rhoek khaw a hnoel moenih.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Vaan rhoek neh diklai loh, tuitunli rhoek neh a khuiah aka yuel boeih loh BOEIPA amah te thangthen uh saeh.
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
Pathen loh Zion a khang ni. Judah khopuei rhoek te a sak vaengah kho a sak vetih pahoi a pang uh ni.
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
A sal rhoek kah a tiingan long khaw a pang uh vetih a ming aka lungnah rhoek loh a khuiah kho a sakuh.
