< Salme 66 >

1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Ein Psalmlied, vorzusingen. Jauchzet Gott, alle Lande!
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Lobsinget zu Ehren seinem Namen; rühmet ihn herrlich!
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Sprechet zu Gott: “Wie wunderbar sind deine Werke! es wird deinen Feinden fehlen vor deiner großen Macht.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
Alles Land bete dich an und lobsinge dir, lobsinge deinem Namen.” (Sela)
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Kommet her und sehet an die Werke Gottes, der so wunderbar ist in seinem Tun unter den Menschenkindern.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Er verwandelt das Meer ins Trockene, daß man zu Fuß über das Wasser ging; dort freuten wir uns sein.
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Er herrscht mit seiner Gewalt ewiglich; seine Augen schauen auf die Völker. Die Abtrünnigen werden sich nicht erhöhen können. (Sela)
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Lobet, ihr Völker, unsern Gott; lasset seinen Ruhm weit erschallen,
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
der unsre Seelen im Leben erhält und läßt unsre Füße nicht gleiten.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Denn, Gott, du hast uns versucht und geläutert wie das Silber geläutert wird;
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
du hast uns lassen in den Turm werfen; du hast auf unsere Lenden eine Last gelegt;
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
du hast Menschen lassen über unser Haupt fahren; wir sind in Feuer und Wasser gekommen: aber du hast uns ausgeführt und erquickt.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Darum will ich mit Brandopfern gehen in dein Haus und dir meine Gelübde bezahlen,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
wie ich meine Lippen habe aufgetan und mein Mund geredet hat in meiner Not.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Ich will dir Brandopfer bringen von feisten Schafen samt dem Rauch von Widdern; ich will opfern Rinder mit Böcken. (Sela)
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Kommet her, höret zu alle, die ihr Gott fürchtet; ich will erzählen, was er an meiner Seele getan hat.
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Zu ihm rief ich mit meinem Munde, und pries ihn mit meiner Zunge.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Wo ich Unrechtes vorhätte in meinem Herzen, so würde der Herr nicht hören;
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
aber Gott hat mich erhört und gemerkt auf mein Flehen.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Gelobt sei Gott, der mein Gebet nicht verwirft noch seine Güte von mir wendet.

< Salme 66 >