Salme 63

1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

Psalmus David, Cum esset in deserto Idumaeae. Deus Deus meus ad te de luce vigilo. Sitivit in te anima mea, quam multipliciter tibi caro mea.

2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

In terra deserta, et invia, et inaquosa: sic in sancto apparui tibi, ut viderem virtutem tuam, et gloriam tuam.

3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

Quoniam melior est misericordia tua super vitas: labia mea laudabunt te.

4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

Sic benedicam te in vita mea: et in nomine tuo levabo manus meas.

5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

Sicut adipe et pinguedine repleatur anima mea: et labiis exultationis laudabit os meum.

6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

Sic memor fui tui super stratum meum, in matutinis meditabor in te:

7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

quia fuisti adiutor meus. Et in velamento alarum tuarum exultabo,

8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

adhaesit anima mea post te: me suscepit dextera tua.

9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

Ipsi vero in vanum quaesierunt animam meam, introibunt in inferiora terrae:

10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

tradentur in manus gladii, partes vulpium erunt.

11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

Rex vero laetabitur in Deo, laudabuntur omnes qui iurant in eo: quia obstructum est os loquentium iniqua.