Salme 62

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

To the chief Musician, to Jeduthun, A Psalm of David. Truly my soul waiteth upon God: from him cometh my salvation.

2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

He only is my rock and my salvation; he is my defence; I shall not be greatly moved.

3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

How long will ye imagine mischief against a man? ye shall be slain all of you: as a bowing wall shall ye be, and as a tottering fence.

4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

They only consult to cast him down from his excellency: they delight in lies: they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

My soul, wait thou only upon God; for my expectation is from him.

6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

He only is my rock and my salvation: he is my defence; I shall not be moved.

7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

In God is my salvation and my glory: the rock of my strength, and my refuge, is in God.

8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Trust in him at all times; ye people, pour out your heart before him: God is a refuge for us. (Selah)

9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Surely men of low degree are vanity, and men of high degree are a lie: to be laid in the balance, they are altogether lighter than vanity.

10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Trust not in oppression, and become not vain in robbery: if riches increase, set not your heart upon them.

11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

God hath spoken once; twice have I heard this; that power belongeth to God.

12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

Also to thee, O Lord, belongeth mercy: for thou renderest to every man according to his work.