Salme 61

1 (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

To the Chief Musician. Upon a Stringed Instrument. David’s. Hear, O God, my loud cry, Attend unto my prayer:

2 Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

From the end of the earth, unto thee do I cry, When my heart fainteth away, Unto a rock that is higher than I, wilt thou lead me.

3 led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

For thou hast been, A Refuge to me, A Tower of Strength, from the face of the foe.

4 Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

I would be a guest in thy tent to the ages, I would seek refuge in the concealment of thy wings. (Selah)

5 Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

For, thou, O God, hast hearkened to my vows, Thou hast granted a possession, unto them who revere thy Name.

6 Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

Days—unto the days of the king, wilt thou add. His years, as of generation after generation:

7 Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

Let him retain his seat age-abidingly before God, Appoint that, lovingkindness and faithfulness, my watch over him!

8 Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.

So, will I sing thy Name unto futurity, Paying my vows, day by day.