< Salme 61 >

1 (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!
Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.
2 Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,
Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!
3 led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.
Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.
4 Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)
Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.
5 Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)
6 Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.
Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.
7 Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!
Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!
8 Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.
Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

< Salme 61 >