Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Psalmus, in finem, ne corrumpas, David in tituli inscriptionem, quando misit Saul, et custodivit domum eius, ut eum interficeret. Eripe me de inimicis meis Deus meus: et ab insurgentibus in me libera me.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Eripe me de operantibus iniquitatem: et de viris sanguinum salva me.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Quia ecce ceperunt animam meam: irruerunt in me fortes.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Neque iniquitas mea, neque peccatum meum Domine: sine iniquitate cucurri, et direxi.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Exurge in occursum meum, et vide: et tu Domine Deus virtutum, Deus Israel, Intende ad visitandas omnes gentes: non miserearis omnibus, qui operantur iniquitatem.
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Convertentur ad vesperam: et famem patientur ut canes, et circuibunt civitatem.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Ecce loquentur in ore suo, et gladius in labiis eorum: quoniam quis audivit?
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Et tu Domine deridebis eos: ad nihilum deduces omnes gentes.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Fortitudinem meam ad te custodiam, quia Deus susceptor meus es:
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Deus meus misericordia eius praeveniet me.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Deus ostendit mihi super inimicos meos, ne occidas eos: nequando obliviscantur populi mei. Disperge illos in virtute tua: et depone eos protector meus Domine:
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Delictum oris eorum, sermonem labiorum ipsorum: et comprehendantur in superbia sua. Et de execratione et mendacio annunciabuntur
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
in consummatione: in ira consummationis, et non erunt. Et scient quia Deus dominabitur Iacob: et finium terrae.
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Convertentur ad vesperam, et famem patientur ut canes: et circuibunt civitatem.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Ipsi dispergentur ad manducandum: si vero non fuerint saturati, et murmurabunt.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
Ego autem cantabo fortitudinem tuam: et exaltabo mane misericordiam tuam. Quia factus es susceptor meus, et refugium meum, in die tribulationis meae.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Adiutor meus tibi psallam, quia Deus susceptor meus es: Deus meus misericordia mea.
