Salme 58

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

In finem, ne disperdas. David in tituli inscriptionem. [Si vere utique justitiam loquimini, recta judicate, filii hominum.

2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Etenim in corde iniquitates operamini; in terra injustitias manus vestræ concinnant.

3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Alienati sunt peccatores a vulva; erraverunt ab utero: locuti sunt falsa.

4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

Furor illis secundum similitudinem serpentis, sicut aspidis surdæ et obturantis aures suas,

5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

quæ non exaudiet vocem incantantium, et venefici incantantis sapienter.

6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

Deus conteret dentes eorum in ore ipsorum; molas leonum confringet Dominus.

7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Ad nihilum devenient tamquam aqua decurrens; intendit arcum suum donec infirmentur.

8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

Sicut cera quæ fluit auferentur; supercecidit ignis, et non viderunt solem.

9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

Priusquam intelligerent spinæ vestræ rhamnum, sicut viventes sic in ira absorbet eos.

10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

Lætabitur justus cum viderit vindictam; manus suas lavabit in sanguine peccatoris.

11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

Et dicet homo: Si utique est fructus justo, utique est Deus judicans eos in terra.]