Salme 57
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
Načelniku godbe: "Ne pogubi", Davidova pesem odlična, ko je bežal pred Savlom v brlog. Milosten mi bodi, Bog, milosten mi bodi; ker k tebi je pribežala duša moja, in v senco peroti tvojih hočem pribežati, dokler ne minejo težave.
2 Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
Klical bodem Boga najvišjega, mogočnega, ki zvršuje za me.
3 han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
Poslal bode z nebes rešit me, osramotil bode njega, ki me rohneč preganja silovito. Poslal bode Bog milost svojo in resnico svojo.
4 Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
Jaz sem med levi groznimi, med požigalci ležim, med ljudmi, katerih zobje so sulice in pušice, in jezik njih je oster meč.
5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Povišaj se nad nebesa, o Bog; nad vso zemljo v slavi svoji.
6 Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
Mrežo so bili nastavili stopinjam mojim; potlačil je bil dušo mojo; jamo so bili skopali pred menoj, vanjo padajo silno.
7 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
S povzdignenim srcem svojim, o Bog, s povzdignenim srcem bodem pel in prepeval:
8 vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
Vstani, slava moja, vstanite brenklje in strune, budil bodem sè zarijo;
9 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
Slavil te bodem med ljudstvi, Gospod; prepeval med narodi;
10 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
Velika je do nebés milost tvoja, in noter do gornjih oblakov resnica tvoja.
11 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Povišaj se nad nebesa, o Bog; nad vso zemljo v slavi svoji.
