Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Psalmus In finem, Pro populo, qui a Sanctis longe factus est, David in tituli inscriptionem, cum tenuerunt eum Allophyli in Geth. Miserere mei Deus, quoniam conculcavit me homo: tota die impugnans tribulavit me.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Conculcaverunt me inimici mei tota die: quoniam multi bellantes adversum me.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Ab altitudine diei timebo: ego vero in te sperabo.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

In Deo laudabo sermones meos, in Deo speravi: non timebo quid faciat mihi caro.

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Tota die verba mea execrabantur: adversum me omnes cogitationes eorum, in malum.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Inhabitabunt et abscondent: ipsi calcaneum meum observabunt. Sicut sustinuerunt animam meam,

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

pro nihilo salvos facies illos: in ira populos confringes.

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Deus, vitam meam annunciavi tibi: posuisti lacrymas meas in conspectu tuo, Sicut et in promissione tua:

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

tunc convertentur inimici mei retrorsum: In quacumque die invocavero te: ecce cognovi quoniam Deus meus es.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

In Deo laudabo verbum, in Domino laudabo sermonem:

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

in Deo speravi, non timebo quid faciat mihi homo.

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

In me sunt Deus vota tua, quae reddam, laudationes tibi.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Quoniam eripuisti animam meam de morte, et pedes meos de lapsu: ut placeam coram Deo in lumine viventium.