Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

For the Leader; upon Jonath-elem-rehokim. A Psalm of David; Michtam; when the Philistines took him in Gath. Be gracious unto me, O God, for man would swallow me up; all the day he fighting oppresseth me.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

They that lie in wait for me would swallow me up all the day; for they are many that fight against me, O Most High,

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

In the day that I am afraid, I will put my trust in Thee.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

In God — I will praise His word — in God do I trust, I will not be afraid; what can flesh do unto me?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

All the day they trouble mine affairs; all their thoughts are against me for evil.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

They gather themselves together, they hide themselves, they mark my steps; according as they have waited for my soul.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Because of iniquity cast them out; in anger bring down the peoples, O God.

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Thou has counted my wanderings; put Thou my tears into Thy bottle; are they not in Thy book?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Then shall mine enemies turn back in the day that I call; this I know, that God is for me.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

In God — I will praise His word — in the LORD — I will praise His word —

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

In God do I trust, I will not be afraid; what can man do unto me?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Thy vows are upon me, O God; I will render thank-offerings unto Thee.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

For thou hast delivered my soul from death; hast Thou not delivered my feet from stumbling? that I may walk before God in the light of the living.