Salme 52

1 (Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Psalmus In finem, Intellectus David, Cum venit Doeg Idumaeus, et nunciavit Sauli: Venit David in domum Abimelech. Quid gloriaris in malitia, qui potens es in iniquitate?

2 Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

Tota die iniustitiam cogitavit lingua tua: sicut novacula acuta fecisti dolum.

3 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

Dilexisti malitiam super benignitatem: iniquitatem magis quam loqui aequitatem.

4 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Dilexisti omnia verba praecipitationis, lingua dolosa.

5 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

Propterea Deus destruet te in finem, evellet te, et emigrabit te de tabernaculo tuo: et radicem tuam de terra viventium.

6 De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

Videbunt iusti, et timebunt, et super eum ridebunt, et dicent:

7 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

ecce homo, qui non posuit Deum adiutorem suum: Sed speravit in multitudine divitiarum suarum: et praevaluit in vanitate sua.

8 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

Ego autem, sicut oliva fructifera in domo Dei, speravi in misericordia Dei in aeternum: et in saeculum saeculi.

9 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Confitebor tibi in saeculum quia fecisti: et expectabo nomen tuum, quoniam bonum est in conspectu sanctorum tuorum.