Salme 50
1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
psalmus Asaph Deus deorum Dominus locutus est et vocavit terram a solis ortu usque ad occasum
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
ex Sion species decoris eius
3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Deus manifeste veniet Deus noster et non silebit ignis in conspectu eius exardescet et in circuitu eius tempestas valida
4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
advocabit caelum desursum et terram discernere populum suum
5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
congregate illi sanctos eius qui ordinant testamentum eius super sacrificia
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
et adnuntiabunt caeli iustitiam eius quoniam Deus iudex est diapsalma
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
audi populus meus et loquar tibi Israhel et testificabor tibi Deus Deus tuus ego sum
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
non in sacrificiis tuis arguam te holocausta autem tua in conspectu meo sunt semper
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
non accipiam de domo tua vitulos neque de gregibus tuis hircos
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
quoniam meae sunt omnes ferae silvarum iumenta in montibus et boves
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
cognovi omnia volatilia caeli et pulchritudo agri mecum est
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
si esuriero non dicam tibi meus est enim orbis terrae et plenitudo eius
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
numquid manducabo carnes taurorum aut sanguinem hircorum potabo
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
immola Deo sacrificium laudis et redde Altissimo vota tua
15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
et invoca me in die tribulationis et eruam te et honorificabis me diapsalma
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
peccatori autem dixit Deus quare tu enarras iustitias meas et adsumis testamentum meum per os tuum
17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
tu vero odisti disciplinam et proiecisti sermones meos retrorsum
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
si videbas furem currebas cum eo et cum adulteris portionem tuam ponebas
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
os tuum abundavit malitia et lingua tua concinnabat dolos
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
sedens adversus fratrem tuum loquebaris et adversus filium matris tuae ponebas scandalum
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
haec fecisti et tacui existimasti inique quod ero tui similis arguam te et statuam contra faciem tuam
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
intellegite nunc haec qui obliviscimini Deum nequando rapiat et non sit qui eripiat
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
sacrificium laudis honorificabit me et illic iter quod ostendam illi salutare Dei
