Salme 5

1 (Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.) HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,

Til songmeisteren, til Nehilot; ein salme av David. Vend øyra til mine ord, Herre, gjev gaum etter min sukk!

2 lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

Lyd til mitt rop um hjelp, min konge og min Gud! For til deg bed eg.

3 Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

Herre, um morgonen vil du høyre mi røyst; um morgonen legg eg mi sak fram for deg og ventar.

4 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

For du er ikkje ein Gud som hev hugnad i ugudleg åtferd; den vonde fær ikkje bu hjå deg.

5 for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,

Dei ovmodige kann ikkje standa seg for dine augo; du hatar alle som gjer urett.

6 tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

Du let deim som talar lygn ganga under; den blodgiruge og falske mann styggjest Herren ved.

7 Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

Men eg vil ved di store miskunn ganga inn i ditt hus, vil med otte for deg falla ned framfyre ditt heilage tempel.

8 Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!

Herre, leid meg ved di rettferd, for deira skuld som lurar på meg, jamna din veg for meg!

9 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.

For det finst ikkje sanning i deira munn; det indre i deim er ein avgrunn; strupen deira er ei opi grav; tunga si gjer dei hål.

10 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

Gud, døm dei skuldige! Lat deim falla for sine eigne meinråder, støyt deim ned for deira mange misgjerningar! for dei hev gjort upprør mot deg.

11 Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!

Men lat alle deim gleda seg, som set si lid til deg! Lat deim til æveleg tid fagna seg høgt, av di du vil verja deim; og lat deim som elskar ditt namn frygda seg i deg!

12 Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold.

For du, Herre, velsignar den rettferdige; du vernar honom med nåde som med ein skjold.