< Salme 49 >

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Načelniku godbe med nasledniki Koretovimi, psalm. Čujte to, vsa ljudstva, poslušajte, vsi sveta prebivalci:
2 både høj og lav, både rig og fattig!
Nizki in visoki; bogatin in siromak enako.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Usta moja bodejo govorila razno modrost, in srca mojega premišljevanje mnogotero razumnost.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Uho svoje nagnem k priliki, na strunah bodem razodeval uganko svojo.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Kaj bi se bal o hudem času, da me ne obdá sledóv mojih krivica,
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Njih, ki zaupajo v mogočnost svojo, in se ponašajo v obilosti svojega bogastva?
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Brata nikakor ne more odkupiti nihče, ne dati Bogu odkupnine njegove.
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
(Drag namreč je njih življenja odkup, dà, ni ga vekomaj!)
9 og aldrig få Graven at se;
Da bi živel še večno, ne izkusil trohnobe.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Vidi namreč, da mrjó modri, enako pogine nespametni in neumni, in drugim pušča bogastvo svoje.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Menili so, da se hiše njih stavijo za veke, prebivališča njih za vse rodove, ko so jih imenovali po svojih imenih po deželah.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
In vendar človek v časti ne bode ostal; podoben postane živalim, ki poginejo.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Ta je njih pot, njih upanje; in nasledniki njih odobravajo njih usta.
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Kakor živino pasla jih bode smrt razpostavljene v grobu, dokler jim gospodujejo pravični tisto jutro, in obliko njih pokonča pekel, iz prebivališča njegovega. (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
Ali Bog bode rešil dušo mojo groba, ko me bode sprejel mogočno. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Ne bój se, ko kdo bogat postane, ko se pomnoži domača slava njegova;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Ker v smrti ne vzame nič tega sè seboj; za njim ne pojde slava njegova.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Ko bode blagoslavljal dušo svojo v življenji svojem, in te bodejo slavili, ker si privoščiš:
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
Da pride noter do dobe očetov svojih, vekomaj vendar ne bodejo uživali luči.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Človek, ki je v čisli a ni razumen, podoben je živini, katera pogine.

< Salme 49 >