< Salme 49 >

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Salmo para o regente, dos filhos de Coré: Ouvi isto, vós todos os povos; dai ouvidos, todos os moradores do mundo;
2 både høj og lav, både rig og fattig!
vós, povo, filhos dos homens, tanto os ricos como os pobres.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Minha boca falará da sabedoria; e o pensamento do meu coração [estará cheio de] entendimento.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Inclinarei meus ouvidos a uma parábola; ao [som] da harpa declararei o meu enigma.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Por que temeria eu nos dias do mal, [quando] a maldade dos meus adversários me cercar?
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Eles confiam em seus bens, e se orgulham da abundância de suas riquezas.
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Mas ninguém pode livrar o seu irmão, nem pagar a Deus o seu resgate,
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
porque a redenção da sua alma é caríssima, e sempre será insuficiente
9 og aldrig få Graven at se;
para viver eternamente, e jamais ver a cova.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Pois se vê que os sábios morrem, que o tolo e o bruto igualmente perecem; e deixam suas riquezas a outros.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Seu pensamento interior é que suas casas serão perpétuas, que suas moradas durarão de geração em geração; dão às terras os seus próprios nomes.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Mas o ser humano, ainda que em honra, não dura para sempre; semelhante é aos animais, que perecem.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Este é o caminho dos tolos e dos seus seguidores, que se agradam de suas palavras. (Selá)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
São como ovelhas levados ao Xeol; a morte se alimentará deles. Os corretos os dominarão pela manhã, e sua beleza será consumida no Xeol, longe de sua morada. (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
Mas Deus resgatará a minha alma da violência do mundo dos mortos, pois ele me tomará [consigo]. (Selá) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Não temas quando um homem enriquece, quando a glória de sua casa se engrandece.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Pois ele, quando morrer, nada levará; nem sua glória o seguirá abaixo.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Ainda que, em vida, tenha pronunciado a si mesmo a bênção “Louvam-te ao fazeres o bem a ti”,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
ele, porém, se juntará à geração de seus pais; nunca mais verão a luz.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
O homem em posição de honra que não tem entendimento é semelhante aos animais, que perecem.

< Salme 49 >