< Salme 49 >

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
To the chief Musician, A Psalm for the sons of Korah. Hear this, all [ye] people; give ear, all [ye] inhabitants of the world:
2 både høj og lav, både rig og fattig!
Both low and high, rich and poor, together.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
My mouth shall speak of wisdom; and the meditation of my heart [shall be] of understanding.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
I will incline mine ear to a parable: I will open my dark saying upon the harp.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Wherefore should I fear in the days of evil, [when] the iniquity of my heels shall compass me about?
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
They that trust in their wealth, and boast themselves in the multitude of their riches;
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
None [of them] can by any means redeem his brother, nor give to God a ransom for him:
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
(For the redemption of their soul [is] precious, and it ceaseth for ever: )
9 og aldrig få Graven at se;
That he should still live for ever, [and] not see corruption.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
For he seeth [that] wise men die, likewise the fool and the brutish person perish, and leave their wealth to others.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Their inward thought [is, that] their houses [shall continue] for ever, [and] their dwelling places to all generations; they call [their] lands after their own names.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Nevertheless man [being] in honour abideth not: he is like the beasts [that] perish.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
This their way [is] their folly: yet their posterity approve their sayings. (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Like sheep they are laid in the grave; death shall feed on them; and the upright shall have dominion over them in the morning; and their beauty shall consume in the grave from their dwelling. (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
But God will redeem my soul from the power of the grave: for he shall receive me. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Be not thou afraid when one is made rich, when the glory of his house is increased;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
For when he dieth he shall carry nothing away: his glory shall not descend after him.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Though while he lived he blessed his soul: and [men] will praise thee, when thou doest well to thyself.
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
He shall go to the generation of his fathers; they shall never see light.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Man [that is] in honour, and understandeth not, is like the beasts [that] perish.

< Salme 49 >