Salme 49
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Aka mawt ham Korah ca rhoek kah tingtoenglung Pilnam boeih loh hekah he ya uh lah. Khosaknah dongkah khosa boeih loh hnatun uh.
2 både høj og lav, både rig og fattig!
Hlang capa rhoek long khaw, hlang tongpa rhoek long khaw, hlanglen neh khodaeng long khaw thikat la hnatunuh.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Ka ka loh cueihnah a thui vetih ka lungbuei poeknah loh a lungcuei om bitni.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Ka hna he taengla ka kaeng vetih, ka olkael he rhotoeng neh ka thuicaih ni.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Yoethaenah hnin ah ka khodil kathaesainah loh kai m'vael dae ba ham lae ka rhih eh?
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
A thadueng dongah pangtung uh tih a khuehtawn a yet neh thangthen uh dae,
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
hlang loh a manuca te a lat khaw a lat thai moenih. A tlansum te Pathen taengah a paek thai moenih.
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
A hinglu kah tlansum tah kuelka tih kumhal a toeng.
9 og aldrig få Graven at se;
Te koihnih a yoeyah la hing pueng sui tih hlan khaw hmuh pawt sue.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Aka cueih rhoek long tah a duek te a hmuh. Aka ang neh kotalh khaw a milh vaengah a khuehtawn te hlang tloe ham a caehtak.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Amih kah poeknah nen tah a im te kumhal ah, a pohmuen te thawnpuei lamkah cadilcahma duela, om ni a ti uh tih tolhmuen te amih ming neh a khue uh.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Tedae hlang he umponah khaw a rhaehrhong moenih, rhamsa banglam ni a thuidoek tih a hmata.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Tetl a amamih khosing tea uepnah tih amih kah olthui te a hnukbang rhoek loh a pom uh. (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Amih te saelkhui kah boiva la tael uh vetih, dueknah loh a luem puei ni. Tedae mincang ah amih te aka thuem rhoek loh a taemrhai uh ni. A muei neh a lungpang a imhmuen lamloh saelkhui la hmawn ni. (Sheol h7585)
Tedae Pathen loh ka hinglu he saelkhui kut lamkah n'lat dongah kai he n'loh bit ni. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Hlang pakhat loh boei tih a im kah thangpomnah loh pungtai cakhaw rhih boeh.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
A duek vaengah pakhat khaw khuen mahpawh. A thangpomnah loh anih te suntlak puei mahpawh.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
A hing vaengah a hinglu te yoethen a paek tih namah te na hoeikhang vaengah nang uem uh dae,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
A napa rhoek kah cadilcahma la cet vetih yoeyah la vangnah hmu uh mahpawh.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Hlang he umponah neh om dae a yakming pawt atah rhamsa aka hmata rhoek bangla om.
