Salme 44

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

Psalmus, filiis Core ad intellectum.

2 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Deus auribus nostris audivimus: patres nostri annunciaverunt nobis. Opus, quod operatus es in diebus eorum: et in diebus antiquis.

3 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Manus tua gentes disperdidit, et plantasti eos: afflixisti populos, et expulisti eos:

4 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Nec enim in gladio suo possederunt terram, et brachium eorum non salvavit eos: Sed dextera tua, et brachium tuum, et illuminatio vultus tui: quoniam complacuisti in eis.

5 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

Tu es ipse rex meus et Deus meus: qui mandas salutes Iacob.

6 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

In te inimicos nostros ventilabimus cornu, et in nomine tuo spernemus insurgentes in nobis.

7 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Non enim in arcu meo sperabo: et gladius meus non salvabit me.

8 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

Salvasti enim nos de affligentibus nos: et odientes nos confudisti.

9 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

In Deo laudabimur tota die: et in nomine tuo confitebimur in saeculum.

10 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Nunc autem repulisti et confudisti nos: et non egredieris Deus in virtutibus nostris.

11 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

Avertisti nos retrorsum post inimicos nostros: et qui oderunt nos, diripiebant sibi.

12 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

Dedisti nos tamquam oves escarum: et in gentibus dispersisti nos.

13 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Vendidisti populum tuum sine pretio: et non fuit multitudo in commutationibus eorum.

14 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

Posuisti nos opprobrium vicinis nostris, subsannationem et derisum his, qui sunt in circuitu nostro.

15 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

Posuisti nos in similitudinem Gentibus: commotionem capitis in populis.

16 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

Tota die verecundia mea contra me est, et confusio faciei meae cooperuit me.

17 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

A voce exprobrantis, et obloquentis: a facie inimici, et persequentis.

18 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

Haec omnia venerunt super nos, nec obliti sumus te: et inique non egimus in testamento tuo.

19 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

Et non recessit retro cor nostrum: et declinasti semitas nostras a via tua:

20 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

Quoniam humiliasti nos in loco afflictionis, et cooperuit nos umbra mortis.

21 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

Si obliti sumus nomen Dei nostri, et si expandimus manus nostras ad deum alienum:

22 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Nonne Deus requiret ista? ipse enim novit abscondita cordis. Quoniam propter te mortificamur tota die: aestimati sumus sicut oves occisionis.

23 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

Exurge, quare obdormis Domine? exurge, et ne repellas in finem.

24 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Quare faciem tuam avertis, oblivisceris inopiae nostrae et tribulationis nostrae?

25 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

Quoniam humiliata est in pulvere anima nostra: conglutinatus est in terra venter noster.

26 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

Exurge Domine, adiuva nos: et redime nos propter nomen tuum.