Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

in finem Idithun canticum David dixi custodiam vias meas ut non delinquam in lingua mea posui ori meo custodiam cum consisteret peccator adversum me

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

obmutui et humiliatus sum et silui a bonis et dolor meus renovatus est

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

concaluit cor meum intra me et in meditatione mea exardescet ignis

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

locutus sum in lingua mea notum fac mihi Domine finem meum et numerum dierum meorum quis est ut sciam quid desit mihi

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

ecce mensurabiles posuisti dies meos et substantia mea tamquam nihilum ante te verumtamen universa vanitas omnis homo vivens diapsalma

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

verumtamen in imagine pertransit homo sed et frustra conturbatur thesaurizat et ignorat cui congregabit ea

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

et nunc quae est expectatio mea nonne Dominus et substantia mea apud te est

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

ab omnibus iniquitatibus meis erue me obprobrium insipienti dedisti me

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

obmutui et non aperui os meum quoniam tu fecisti

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

amove a me plagas tuas

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

a fortitudine manus tuae ego defeci in increpationibus propter iniquitatem corripuisti hominem et tabescere fecisti sicut araneam animam eius verumtamen vane conturbatur omnis homo diapsalma

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

exaudi orationem meam Domine et deprecationem meam auribus percipe lacrimas meas ne sileas quoniam advena sum apud te et peregrinus sicut omnes patres mei

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

remitte mihi ut refrigerer priusquam abeam et amplius non ero